SEO, søgemaskineoptimering, Search Engine Optimization og sågar SEO-optimering – kært barn har mange navne. Men av hvor gør det ondt i en specialists ører, når man hører sine kon-kollegaer bruge samme begreb, når de taler om søgemaskineoptimering.
Er du i tvivl om, hvad jeg mener? Så vil det være en god idé at læse med her.
Hvis du arbejder med søgemaskineoptimering eller ønsker at blive SEO-specialist på sigt, jamen så bliver du nødt til at droppe udtrykket SEO-optimering. Hvis andre specialister hører dig sige det, så vil deres indre dansklære storme frem for fulde fem.
Forklaringen er, at SEO står for Search Engine Optimization. Hvis du oversætter det til dansk, så betyder det søgemaskineoptimering. Det er helt korrekt at bruge alle 3 betegnelser – men ikke SEO-optimering. Selvom vi optimerer mere end én gang, så behøver du altså ikke skrive SEO-optimering-optimering-optimering… Det er nok med den ene gang, det allerede er nævnt i SEO. Du ville da heller ikke skrive søgemaskineoptimering-optimering, vel?
Der er faktisk en sproglig betegnelse for dét at bruge overflødige akronymer, og det hedder RAS syndrom. Den skarpe retoriker har allerede opdaget, at RAS-syndrom også går under denne kategori – og hos Webamp holder vi bestemt af, at man kan tage lidt pis på sig selv.
Eksempler på RAS-sætninger:
Mange SEO-bureauer vælger at skrive “SEO-optimering” på diverse landingssider og i blogindlæg på deres hjemmeside. De fleste ved (forhåbentligt), at det ikke er det korrekte udtryk, men de vil altså virkelig gerne dukke op, når Googles brugere søger efter det.
Antallet af søgninger på SEO, søgemaskineoptimering og SEO optimering
På månedligt basis, er der i omegnen af 10.000 søgninger på de 3 førnævnte søgeord – det er utrolig mange søgninger. Selvom søgemaskineoptimering er den korrekte betegnelse, så er der faktisk flere, der søger på SEO optimering. Konkurrencen er også lavere på SEO optimering, og det kan derfor være fordelagtigt at gå efter denne “lavthængende frugt”.
Så er spørgsmålet bare, om man vil eksekvere eller holde fast i sine sproglige principper og lade æblet rådne.
Det skal lige nævnes, at man selvfølgelig ikke skal dømme potentielle kunder, der siger eller skriver SEO-optimering. Jeg skal være den første til at sige, at jeg da også har svært ved at kende forskel på et eternittag, tegltag og ståltag, når jeg taler med en tagdækker. Derfor vil jeg heller ikke klandre kunder for at bruge et udtryk, der bliver brugt så hyppigt (selv blandt specialister, av).
Det deler vandene, om man stadig kan rangere på et bestemt søgeord, selvom det ikke er nævnt et bestemt antal gange på landingssiden samt i titel og metabeskrivelsen. Der er dog mange tilfælde som viser, at dette er muligt. Google er utrolig god til at forstå søgehensigten, og det samme er tilfældet, når man eksempelvis søger på “SEO optimering”.
Det er selvfølgelig op til en selv, om man ønsker at være synlig på stavefejl. Regler er nogle gang til for at blive brudt, men er det også tilfældet her? Hvis du er faldet over denne side efter at have søgt på noget alá SEO-optimering, så er der måske måder hvorpå, man kan omgå reglerne og stadig have sit omdømme intakt.
Hvis du skal i gang med SEO, så kan du med fordel læse vores fyldestgørende guide til SEO.
SEO optimering er det samme som søgemaskineoptimering – det er bare ikke sprogligt korrekt. Formålet med SEO er at rangere på bestemte produkter eller ydelser på Google.
Hvis du vil overholde de sproglige regler, så skal du enten benytte begrebet SEO eller søgemaskineoptimering.
RAS syndrom er en engelsk betegnelse, der på dansk handler om, at man bruger overflødige akronymer i tale eller på skrift. Eksempelvis “SEO optimering” (Search Engine Optimization.. Optimization).
Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.
Bliv klogere i Webamp Academy.
Vi er ikke bange for udfordringer. Tværtimod elsker vi at udfordre dét, vi tror, vi allerede ved. For kun sådan kan vi skabe de bedste resultater for vores kunder.
Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!
Vi er en et hold af specialister, der elsker at udfordre dét, vi allerede ved.