JD Logistik

Fra dyre konverteringer på ydelser med lav dækningsgrad til billige konverteringer på ydelser med høj dækningsgrad. Ny markedsføringsstrategi gjorde logistikvirksomhed synlig på Google.

Udvalgte resultater

181.000
Stigning i organiske eksponeringer på Google (Q1 2022 vs. Q1 2021
702
Stigning i organiske klik på Google (Q1 2022 vs. Q1 2021)
8.327
Stigning i organiske sidevisninger (2021 vs. 2020)
Fra +900 kr. til 291 kr.
Fald i gennemsnitlig konverteringspris i Google Ads
Quote icon
Hos JD Logistik har vi været igennem mange webbureauer, som ikke har præsteret ud fra deres aftaler og løfter. Denne frygt havde vi også inden vi skiftet til Webamp. Heldigvis blev vi meget klogere. Webamp spiller med åbne kort og er ikke blege for at sige, hvis du som kunde gør noget forkert. Vores kontaktpersoner, Nicolai og Adam, har i den grad sat sig ind i vores forretning for at kunne levere et ordentligt stykke arbejde. Det har gjort, at vi ikke blot fik en pakkeløsning, men rent faktisk en skræddersyet løsning, som passer til vores forretning og vores kunder.
Mikkel Jacobsen
Lageransvarlig og medindehaver i JD Logistik
JD Logistik logo

Ny markedsføringsstrategi gav øget eksponering og flere kunder

JD Logistik er en logistikvirksomhed med base i Hvidovre samt afdelinger i Roskilde og Glostrup. Virksomheden startede oprindeligt som flyttefirma tilbage i 1998 men har siden udvidet forretningen med udlejning af containere samt lager-, opbevarings- og logistikydelser som lagerstyring og pluk & pak.

Virksomheden er et vaskeægte familieforetagende, som er ejet og drevet af stifter Jørgen Ditlev og sønnerne Kasper og Mikkel. Sammen med resten af staben driver familien i dag en stabil virksomhed, hvor værdier som professionalisme, service, moral, team og familie er bærende elementer. De værdier har gjort JD Logistik til en af branchens mest velrenommerede virksomheder.

Information om kunden

Hjemmeside

Periode

Fra juni 2020

Opgave

JD Logistik havde før brugt markedsføringspenge på at skaffe flytteopgaver med lav dækningsgrad.

Derfor foreslog vi en kursændring: Markedsføringen skulle fokusere på de større opbevarings- og logistikopgaver med højere dækningsgrad – og dermed understøtte JD Logistiks ambition om at udvikle sig fra “blot” at være et flyttefirma til et fuldblods-logistikfirma.

Løsningsmodel

Da JD Logistik I sommeren 2020 blev kunde hos Webamp, havde de udelukkende satset på betalt annoncering for at skaffe trafik til deres hjemmeside. Annoncekronerne gav dog langt fra det ønskede afkast – konverteringspriserne var med et gennemsnit på over 900 kroner alt for høje, ligesom en stor del af den trafik, annoncerne generede, ikke var relevant for virksomheden, da der i markedsføringen var fokus på flytteopgaver, som de igennem flere år havde arbejdet sig væk fra. Derfor var afkastet på annonceringen alt for lav.

Derfor lagde vi en gennemtænkt SEO-strategi med fokus på gøre virksomheden synlige på brancherelevante søgeord med høj søgevolumen. Det skulle sikre JD Logistik højere kendskabsgrad og flere ordrer på opgaver med høj dækningsgrad – og dermed sikre virksomheden et højere afkast af deres markedsføring.

SEO-samarbejdet med JD Logistik har været et tæt samarbejde mellem Webamp og virksomheden. Mikkel fra JD Logistik er både udvikler og administrator på virksomhedens hjemmeside, og han har derfor selv arbejdet hands on med at implementere de ændringer og optimeringer, Webamp har foreslået undervejs.

En stor del af Webamps opgave har været at levere nyt indhold til både eksisterende og nye landingssider med afsæt i konkurrent- og søgeordsanalyser. Derudover har vi stået for teknisk optimering af hjemmesiden – herunder optimering af meta tags, intern linkstruktur, opsætning af struktureret data og hastighedsforbedring. Endelig har vi arbejdet med outreach og linkbuilding for at styrke hjemmesidens troværdighed.

I slutningen af 2021 udvidede vi desuden samarbejdet med Google Ads, og Webamps Google Ads- og SEO-afdelinger arbejder nu tæt sammen for at sikre JD Logistik synlighed på både den betalte og organiske del af Google Search.

Vi har gjort følgende:


  • SEO
  • PPC
  • Content
  • Rådgivning og sparring

Kursændring gav flotte placeringer og flere klik

Output er som oftest et resultat af input, og kursændringen har bestemt pyntet positivt på outputtet. Logistikvirksomheden kan for eksempel glæde dig over side 1-placeringer på Google på højrelevante og store søgeord som “lagerhotel”, “containeropbevaring”, “billig opbevaring” og “self storage”.

Generelt står virksomheden i dag væsentligt stærkere på Google, end de gjorde i sommeren 2020, hvor de indgik samarbejdet med Webamp. Dengang havde de blot to søgeord på første side af Google. I foråret 2022 kan JD Logistik glæde sig over 36 top 10-placeringer – heraf 17 i top 5.

Den øgede synlighed på Google har da også afspejlet sig i trafikken til hjemmesiden – i første kvartal af 2022 fik JD Logistik med knap 1.300 klik på Google således 702 flere klik, end de gjorde i samme kvartal i 2021.

Webamps fokus på at optimere eksisterende og producere nye landingssider har også vist sig på den betalte markedsføring i Google Ads. Her har vi fået sænket den gennemsnitlige konverteringspris fra over 900 kr. til under 300 kr.