server side-tracking
Webamp / Academy / Server-site tracking

Server-site tracking

Server-side tracking er blevet et nøglekomponent i digital markedsføring og dataanalyse. Med den stigende kompleksitet i online dataindsamling tilbyder server-side tracking en løsning, der navigerer gennem stramme juridiske rammer og browsernes begrænsninger. Læs videre og find ud af, hvorfor server site-tracking ikke blot er en nice-to-have – men en need-to-have.

Natasja Gronfeldt
· Head of Performance
Sidst opdateret: 2. jan. 2024

Tracking – derfor skal du have styr på din data

Tracking spiller en vigtig rolle i at forstå, hvordan brugere interagerer med websites. Det giver indsigt i, hvilke dele af et site der fanger interesse, og hvilke der ikke gør. For at tilpasse og forbedre brugeroplevelsen, er det nødvendigt, at du har indsigt i dine brugeres data.

Dataindsamling hjælper både med at identificere trends, effektivisere din markedsføring og forbedre dine online tilstedeværelse. For bedst muligt at kunne opfylde dine brugeres behov og forventninger online, er tracking af deres adfærd derfor Alfa og Omega.

Hvad er server-site tracking (tagging)?

Server-site tracking, eller server-site tagging som det også kaldes, er blevet et populært samtaleemne for folk i marketingsbranchen i løbet af de sidste par år, og det er der god grund til. For tracking er blevet fanget i krydsilden mellem hårde juridiske begrænsninger og browsernes håndtering af privacy og cookies. Men server-site tracking er netop din løsning til at indsamle data – uden at blive forhindret af AdBlockers, GDPR-regler, ikke-gemte-cookies osv.

Server-side tracking er en avanceret form for dataindsamling på internettet, hvor information om brugernes aktiviteter på et website indsamles og behandles på en server.

I stedet for at bruge brugerens browser til at indsamle data, som i traditionel tracking, sender server-side tracking dataen direkte fra websitets servere til en analyseplatform. Det betyder, at dataindsamlingen sker på serversiden og ikke afhænger af brugerens browser eller enhed.

Client-site tracking vs. server-site tracking

For at skære det helt ud i pap, så er server-site tracking dataindsamling på server-niveau, hvor den traditionelle client-site tracking foregår på browser-niveau. Når du bruger client-site tracking, bliver dataen overført direkte fra brugerens browser til tracking platformens server.

Der kommer dog flere udfordringer ved at indsamle data gennem cookies i en browser:

  • Flere bruger AdBlockers eller browsere som Brave, der stopper JavaScript-cookies.
  • Apples opdateringer gør det svært at spore brugere på Apple-enheder, da Safari blokerer almindelige tredjepartscookies med deres Intelligent Tracking Prevention (ITP).
  • Når flere marketingskanaler og tilhørende cookies tilføjes, bliver browserne belastet. Desuden er det muligt for browsere helt at slette cookies fra websites (Enhanced Safe Browsing i Chrome, Enhanced Tracking Protection i Firefox).
  • Kortere levetid for cookies, der nogle gange er helt nede på 24 timer.

Kun data fra ikke-blokerede cookies og med gyldig levetid bliver tracket – og det er her server-side tracking bliver relevant.

Ved at tracke på serverniveau frem for browser niveau, er du mindre afhængig af browsere som Safari og Chrome til at videresende informationer til tredjepartsplatforme som Google Analytics og Facebook.

Der indsættes således en form for “mellemled”, hvor brugerdata sendes til en server, man selv råder over.

Hvorfor bør du anvende server-site tracking?

Server-side tagging er ikke blot en effektiv løsning men faktisk også en nødvendighed for at imødekomme moderne krav til datasikkerhed, nøjagtighed og hjemmesideperformance. 

Server-site tracking giver dig nemlig:

  • Mere kontrol over din data: Med server-side tracking har du fuld kontrol over, hvordan din data indsamles, behandles og hvor den sendes hen. Det giver dig mulighed for at skræddersy dataindsamlingen til dine specifikke behov.
  • Bedre datasikkerhed: Server-side tracking bruger førstepartscookies, som kun din server kan læse. Det forhindrer tredjeparter i at få adgang til data og øger sikkerheden.
  • Spore flere konverteringer: Ved at komme uden om AdBlockers, privacy browsers og Intelligent Tracking Prevention fra Apple, kan du spore flere konverteringer.
  • Pålidelige data på tværs af platforme: Du får mere nøjagtige og pålidelige data til dine statistik- og marketingsplatforme, hvilket kan forbedre effektiviteten af din marketing automation.
  • Mindre afhængighed af browsere: Du undgår problemer med AdBlockers og browser-restriktioner, som kan begrænse client-side tracking.
  • Bedre hjemmesidehastighed: Server-side tracking kan forbedre din hjemmesides hastighed, da det undgår at indlæse tunge JavaScript-tags i browseren.
  • Fremtidens løsning: Med tredjepartscookies på vej ud, er server-side tracking en bæredygtig fremtidig løsning for indsamling af førstepartsdata.

Fordele og ulemper ved server site- og client site-tracking

Der findes både fordele og ulemper ved de to tracking-metoder:

Server-side tracking – pros and cons

Fordele:

  • Mere præcis dataindsamling, da den er mindre påvirket af AdBlockers og browserteknologier som ITP.
  • Forbedret performance på websites, da tracking scripts ikke belaster brugerens browser.
  • Højere grad af databeskyttelse og overholdelse af regler om privatliv.

Ulemper:

  • Teknisk mere komplekst og kan kræve avancerede udviklingsressourcer.
  • Potentielt højere omkostninger til serverdrift.

Client-side tracking – pros and cons

Fordele:

  • Nemmere at implementere og administrere, da det ofte involverer standard cookies og JavaScript.
  • God til realtidsdata og interaktionssporing på brugerniveau.

Ulemper:

  • Mere sårbar over for AdBlockers, browserindstillinger og privatlivsteknologier som ITP.
  • Kan påvirke hjemmesidens load-hastighed og brugeroplevelse negativt.
  • Reduceret præcision i dataindsamlingen på grund af begrænsninger i browserbaseret tracking.

Server-site tagging tilføjer værdi til din virksomhed

Server-side tagging er en gamechanger for virksomheder, der ønsker at optimere deres online tilstedeværelse. Med server-site tagging får du mere præcist og pålideligt data om, hvordan brugere interagerer med dit website. 

Det betyder, at du kan træffe velinformerede beslutninger baseret på dine kunders adfærd og præferencer.

Din virksomheds udbytte af server-site tagging:

  • Bedre beslutningsgrundlag for din forretning/markedsføring, da du har et mere præcist billede over dine markedsføringskanaler.
  • Server-site tagging kan have signifikant indflydelse på dine forretnings-/markedsføringsbeslutninger, hvis du står og mangler op mod 20%-40% af din data.
  • Effektivisering af annonceringsbudgetter, når du annoncerer.

Opsætning af server-site tracking

At opsætte server-site tracking kræver teknisk snilde og kan være en smule udfordrende, hvis man ikke er vant til at arbejde med tracking, ligesom opsætningen har flere faser:

  1. Valg af platform: Først skal du vælge den rette platform. Google Tag Manager tilbyder en server-side variant, som er populær. Overvej mulighederne ud fra dine specifikke behov og den teknologi, du allerede bruger.
  2. Opsætning af server: Du skal have en dedikeret server til at køre din server-side tracking. Denne kan være hostet via Google Cloud eller en anden cloud-tjeneste som AWS eller Azure.
  3. Konfigurering af Tag Manager: I Google Tag Manager skal du oprette en server-side container. Dette skridt kræver grundlæggende forståelse af, hvordan Google Tag Manager fungerer.
  4. Integration med analytiske værktøjer: Integrer server-side tracking med dine analytiske værktøjer, såsom Google Analytics, Facebook Pixel osv.
  5. Test og validering: Gennemfør grundige tests for at sikre, at tracking fungerer korrekt og indsamler de ønskede data.
  6. Overvågning og vedligeholdelse: Kontinuerlig overvågning og vedligeholdelse er nødvendig for at sikre, at din server-side tracking forbliver præcis og effektiv.

Bliv endnu klogere på digital markedsføring

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere på digital markedsføring i Webamp Academy.