SEO

Webamp ordbog
Webamp / Academy / CTA (Call To Action)

CTA (Call To Action)

CTA er en forkortelse for Call to Action, som er et helt centralt koncept inden for digital markedsføring. Men hvad er CTA egentlig, og hvorfor er det så vigtigt?

Rasmus Jacques
· PPC-specialist
Sidst opdateret: 25. jul. 2023

Hvad er CTA?

Kort fortalt er CTA et element, der er designet til at få en bruger til at tage aktion på en marketingindsats. CTA kan tage form som mange ting, blandt andet en tekst, et billede eller en animation, der får besøgende til at tage en bestemt handling.

Den ønskede handling kan være alt fra at downloade en e-bog, tilmelde sig et nyhedsbrev, besøge en side eller købe et produkt. CTA’en skal være designet og placeret strategisk for at fange besøgendes opmærksomhed og øge chancerne for at konvertere dem til kunder. Det er afgørende at have en effektiv CTA, da den kan påvirke din virksomheds succes i form af øget salg, flere leads og mere trafik til din hjemmeside.

Hvorfor er CTA så vigtigt?

Som internetbruger møder du CTA alle steder, og det er der en god grund til. Forestil dig, at du ser en reklame for en lampe, som du bare må eje, mens du scroller på de sociale medier. Men når du klikker ind på hjemmesiden, er der ingen informationer om, hvor man kan købe lampen. Hjemmesiden mangler med andre ord CTA.

Men CTA’er er vigtige af flere grunde. For CTA navigerer brugerens rejse gennem dit website og hjælper den potentielle køber med at finde vejen til virksomhedens ønskede slutmål: indkøbskurven. Uden CTA kan brugeren potentielt opgive købet, og virksomheden vil miste kunden.

Desuden konverterer CTA’er passivt besøgende til aktive kunder, fordi de besøgende vil blive guidet mod et køb. Den passive konvertering er en nøglekomponent i enhver succesfuld digital markedsføringstrategi.

Sådan laver du effektiv CTA

Der er flere kritiske komponenter i en effektiv CTA. De bedste CTA’er er klare, præcise og har potentiale til at konvertere brugeren fra besøgende til kunde.

Mennesker er på mange måder simple væsner, som trives bedst ved at bruge det hurtigt tænkende og intuitive hjernesystem frem for det velovervejede og langsomt tænkende system.

Derfor kan det være en god ide at simplificere din CTA, så den for eksempel er præsenteret som en knap eller et link, som brugeren ganske let kan forstå og klikke på – uden at skulle tænke for meget.

Af samme årsag kan du med fordel bruge imperativer såsom “køb nu”, “få din gratis prøveversion”, “tilmeld dig her” og så videre. Tonen i sproget er også værd at tænke over.

Hvis din CTA indeholder teksten “læs mere her”, vil den sandsynligvis ikke generere mange klik, fordi at det kræver meget af brugeren at læse. Står der i stedet “bliv klogere her”, vil flere brugere være tilbøjelige til at klikke, fordi tonen i sproget ændres, så brugeren får en fornemmelse af at opnå en gevinst ved et simpelt klik.

Forneden ser du et eksempel på en CTA: En knap, der leder brugeren til forsiden af Webamps vidensunivers, Academy, hvor de kan blive klogere på næsten alt inden for digital markedsføring.

CTA i praksis

Forestil dig, at du har en webshop, der sælger lamper. Din hoved-CTA kunne være en knap, der siger “se vores kollektion”, der ved et enkelt klik leder brugeren til en side med alle dine produkter.

Men en CTA er ikke nok. Hver enkelt produkt kan derefter have sin egen CTA, som “Læg i kurv” eller “Køb nu”. På denne måde leder dine CTA’er brugeren på en klar og forudsigelig vej mod indkøbskurven.

Men CTA kan ikke stå alene i en god marketingstrategi. Husk, at en effektiv markedsføringsstrategi indebærer en kombination af mange forskellige initiativer – fra  søgemaskineoptimering til Google Ads og andre SEA-tiltag. Dine CTA’er skal arbejde i harmoni med disse strategier for at sikre, at du når dine overordnede KPI’er.

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.

  • Webamp ordbog

    Landing page

    Ordbog, PPC, SEO, Web
    ​​En landingsside er dit første indtryk af det website, du besøger – og derfor er det vigtigt, at den sikrer den bedste brugeroplevelse. Bliv klogere
  • Webamp ordbog

    Konverteringsrate

    Ordbog, PPC, SEO, Web
    Hvad er en konverteringsrate – og hvorfor er den så vigtig? Få svar på det og meget mere i indlægget her.
  • Webamp ordbog

    Afvisningsprocent

    Ordbog, SEO, Web
    Din afvisningsprocent er vigtig at kende for at optimere din hjemmeside. Bliv klogere på, hvordan du forbedre din afvisningsprocent.
  • Webamp ordbog

    E-mail permissions

    E-mail marketing, Ordbog
    Få tips til at få folk til at sige “ja tak” til dine e-mails, og undgå ødelæggelse af dit brand og omdømme med denne guide til e-mail permissions hos
  • Webamp ordbog

    Konverteringsoptimering

    Marketing, Ordbog, PPC, SEO, Web
    Hvad er CRO? Og hvordan kan du bruge det til at maksimere effekten af din digitale markedsføringsindsats? Få en introduktion her.
  • Webamp ordbog

    Influencer-marketing

    Marketing, Ordbog
    Få indsigt i, hvad influencer-marketing er, og hvordan du vælger de rette influencere til din markedsføring. Læs mere på Webamp Academy.
  • Webamp ordbog

    Broken links

    SEO, Web
    Broken links er links, der er “gået i stykker”, fordi de peger på landingssider på din hjemmeside, der ikke længere eksisterer.
  • Webamp ordbog

    Hreflang

    SEO
    Lær hvordan hreflang kan hjælpe dig med at nå det rigtige publikum. Få en simpel guide til at bruge hreflang korrekt på din hjemmeside.
  • Webamp ordbog

    Mobilvenlighed

    SEO, Web
    Er du klar til at tage din digitale markedsføring til det næste niveau? Så er det tid til at kigge nærmere på mobilvenligheden af din hjemmeside.
  • Webamp ordbog

    Billedoptimering

    SEO
    Billedoptimering er et uundværligt redskab i SEO-værktøjskassen. Bliv klogere på hvorfor – og hvordan du udfører det i prakis.
  • Kig i vores ordbog

    Alle

    Få en forståelse for diverse marketing-begreber i vores ordbog.