Facebook konkurrencer

FAQ – Facebook Business Manager

Hvis du har en virksomhed, har du højest sandsynligt stiftet bekendtskab med Facebook Business Manager på den ene eller anden måde. Det kan være, at du selv har brugt det, eller måske har du hørt om andre, der bruger det. Trods Business Manager er et genialt værktøj til virksomheder, som markedsfører sig på Facebook, er det også et værktøj med et hav af muligheder og funktioner, hvilket kan gøre det en anelse komplekst ved første øjekast.

Derfor besvarer jeg et par af de oftest stillede spørgsmål i dette indlæg.


Hvad er forskellen på Meta Business Suit og Business Manager?

Meta Business Suit er kort sagt et supplement til Business Manager, som Facebook præsenterede med formålet om at gøre det nemmer for mindre platforme at styre deres digitale medier. Hvor Facebook Business Manager udelukkende er tilgængeligt via computer, gør Meta Business Suit det muligt at administrere posts og justere kampagner til både Facebook og Instagram via tablet, mobil og computeren. Meta Business Suit tilbyder dermed en nem og hurtig måde til at holde dig opdateret og i kontakt med kunder, mens du er på farten.

Det nye værktøj kan herudover præsentere et overskueligt layout, hvorfra du får et samlet overblik over din data fra Facebook annonceringer og Instagram annonceringer. Herudover får du også øget mulighed for at få indsigt i video og performance. Business Suit har altså de samme funktioner som Business Manager Facebook – og lidt ekstra til.

Hvordan tilføjer jeg personer til min annoncekonto?

Det smarte ved Business Manager på Facebook er, at du har mulighed for at administrere dine annoncer sammen med andre ved at tilføje dem til din annoncekonto. Når du tilføjer personer til din annoncekonto, kan du give dem følgende tilladelser:

  • Annoncekontoadministrator
    – Kan oprette, redigere og se annoncer.
    – Tilgå rapporter.
    – Redigere betalingsmetoder.
    – Administrere administratorrettigheder.
  • Annoncekontoannoncør
    – Kan oprette annoncer ved brug af den betalingsmetode, som er tilknyttet annoncekontoen.
    – Kan se og redigere annoncer.
    – Kan se betalingsmetoden.
  • Annoncekontoanalytiker
    – Kan se annoncer.
    – Kan åbne rapporter.

Det skal lige nævnes, at vedkommende, som du vil tilføje, skal have en Facebook konto. For at tilføje en person til din annoncekonto, skal du blot følge de fire lette trin:

  • 1. Gå til Indstillinger i Annonceadministrator. Hvis du ikke er logget ind, bliver du bedt om at gøre dette.
  • 2. Vælg “Tilføj personer” under Annoncekontoroller.
  • 3. Indtast navn eller e-mailadresse på den person, som du gerne vil give adgang.
  • 4. Vælg hvilken rolle vedkommende skal have, og klik derefter “Bekræft”.

Herefter får den tilføjede person øjeblikkeligt adgang til din annoncekonto.

Hvordan tilknytter jeg et betalingskort til min annoncekonto?

Før du kan offentliggøre en annonce, bliver du bedt om at tilføje en betalingsmetode. Annoncekontoadministratoren kan altid tilføje og ændre annoncekontoens betalingsmetode. Det kan gøres fra betalingsindstillinger. Det er samtidig også muligt at have flere forskellige betalingsmetoder gemt på en annoncekonto.

Når du vælger betalingsmetode, skal du tilknytte et betalingskort, hvilket du nemt kan gøre ved at følge følgende fire trin:

  1. Gå til Betalingsindstillinger.
  2. I afsnittet Betalingsmetoder skal du klikke på “Tilføj betalingsmetode”.
  3. Vælg den betalingsmetode, du vil tilføje, og klik så på “Næste”.

Hvordan opsætter jeg sporing på mine Facebook annoncer?

Ligeså nemt som det var at tilføje personer og tilknytte et kort til din annoncekonto, ligeså nemt er det at opsætte sporing på dine Facebook annoncer. Du kan nemt følge annoncernes trafik og performance i Google Analytics, ved at tilføje unikke parametre til annoncens webadresse (også kendt som URL’en) – Dette kaldes UTM-tracking.

Når du opretter en annonce på Facebook, har du mulighed for at tilføje webadresseparametre, som du finder under sporing. Det gør du ved at klikke ‘Opret parametre for webadresse’ under den annonce, som du ønsker at spore. Her kan du indtaste de parametre, som du ønsker at overføre til Google Analytics.

Herefter klikker du ‘anvend’, hvorefter du kan se det samlede websiteparametre (som er UTM-tracking koden). Når du offentliggør dine annoncer på med UTM-tracking, kan du løbende følge med i Google Analytics.

Betalingsfejl – hvorfor er mine annoncer blevet pauset?

Hvis dine annoncer pludseligt er sat på pause, er der højest sandsynligt en forklaring på det. Annoncer pauses automatisk, hvis betalingsmetoden, som du benytter til din Facebook annoncering ikke virker, og startes igen, når du betaler det manglende beløb.

De typiske årsager til, at Facebook annoncer pauses er:

  • Der er ikke nok penge på kortet.
  • Du har nået den maksimale grænse for, hvor meget der kan opkræves i én transaktion på dit kort.
  • Der er behandlings- eller verificering fejl med kort – husk at tjekke udløbsdatoen på kortet.
  • Forkert indtastede bankkontooplysninger.

Hvis dine annoncer er sat på pause, pålægges der ikke et ekstra gebyr, før du har betalt det udestående beløb. Herefter genstartes alle dine aktive og planlagte annoncer.

Få hjælp af vores SoMe specialister

Virker SoMe marketing, Facebook annonceringer og Instagram annonceringer en smule komplekst? Bare rolig – der er ingen grund til at bruge lange nætter på ‘How To’-youtube videoer eller besværlige guides. Hos Webamp er vi eksperter i Facebook Business Manager og SoMe marketing.
Kontakt mig eller en af mine kollegaer hos Webamp på tlf. 70 60 50 28 eller via mail på info@webamp.dk.

Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!




Vil du samarbejde med os?

Vi elsker både store og små udfordringer - hvad er din?