Webamp / Academy / Search Console Insights – det bedste fra to verdener

Google Search Console Insights
Det bedste fra to verdener

I midten af juni udsendte Google en spændende meddelelse til udvalgte Google Search Console-brugere. Søgemaskinegiganten ville opdatere integrationen mellem Google Analytics og Search Console for at ‘’give brugere en bedre indsigt i data om deres hjemmeside’’. I denne uge kom den nye feature – og vi har taget et kig på den!

Google Search Console Insights er noget som mange, der arbejder med online markedsføring, har ventet på længe. For her får du mulighed for at få et udpluk af nøgletal fra henholdsvis Google Analytics og Google Search Console, som du kan bruge til at analysere og optimere yderligere på – for eksempel den betalte eller organiske trafik.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 23. maj. 2023

Hvad kan du se i Google Search Console Insights?

Google Search Console Insights har få men brugbare funktioner, som kan gøre dit liv som PPC- eller SEO-specialist lidt mere spændende – og lettere. Tjenesten er p.t. i en lukket beta-version, og muligheden for at listen af funktioner bliver udvidet er helt sikkert til stede. Lige nu kan du få vist følgende:

  1. Hvilket indhold på din hjemmeside klarer sig bedst?
  2. Hvordan klarer det nye indhold sig?
  3. Hvordan finder brugerne dit indhold?
  4. Hvilke forespørgsler er mest populære?
  5. Hvilke eksterne sider linker til dit indhold – og har du fået nogle nye links?

Generelt er der fokus på indhold, trafikken til dit indhold samt eksterne links. Det er især værdifuldt for dig, som arbejder med content creation, da det er officielle data fra Google – som derfor må antages at være meget præcise.

Du kan nemlig få et bedre indtryk af, hvordan dit indhold klarer sig ved at kombinere begge datakilder. Og det er netop den fordel, som Google selv understreger på deres officielle Twitter-profil:

‘’Today we’re starting to roll out a new experience to beta testers: Search Console Insights. It’s a way to provide content creators with the data they need to make informed decisions and improve their content’’

Hvordan ser det ud – og kan du få adgang?

Da tjenesten stadig er i en lukket beta-version, er det kun udvalgte brugere, som har adgang. Du skal derfor have modtaget en introduktions-mail på den mail-konto, som er forbundet med din Google Search Console. Er du blandt de heldige, kan du logge ind lige her.

I Webamp har vi selv fået lov til at prøve tjenesten hos en af vores kunder – og vi er vilde med den! At vi får mulighed for at kunne tænke nye strategiske veje med kombinationen af disse to datasæt gør, at vi kan optimere yderligere på kundens online tilstedeværelse. Vi ser kun frem til, når Google frigiver den og åbner op for funktionen på alle Google Search Console-konti.

Skydeskivemodellen

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.