Marketing funnel
Webamp / Academy / Sådan forfører du dine kunder med en marketing funnel-strategi på de sociale medier

Forfør dine kunder med marketing funnel

Hvordan konverterer du fremmede mennesker til betalende kunder via de sociale medier? Ved at tænke marketing funnel ind i din social ads-strategi.

Men hvad er det for en størrelse – og hvordan kan du anvende den i din SoMe marketing? Det kan du blive klogere på i dette indlæg.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 16. maj. 2023

Hvad er en marketing funnel?

Hvis du ser din markedsføring som en tragt (eller funnel, som det hedder på engelsk), hvor du fylder toppen med ny trafik, som i den anden ende kommer ud som et resultat – for eksempel en booking, en bestilling eller en tilmelding til nyhedsbrev. Ja, så har du svaret på, hvad en marketing funnel er.

Men hvad i alverden kan du bruge den information til?

Hvorfor arbejde med marketing funnel?

Brands, som arbejder med ads, begår ofte den fejl, at de laver direkte salgsannoncer til en målgruppe, som aldrig har hørt om deres brand. Konsekvensen af at anvende denne strategi er, at man vil ramme målgruppen for tidligt i deres købsrejse – med dårlige resultater til følge.

Derfor er det alfa og omega at arbejde med sin funnel strategi og få kommunikeret de rigtige budskaber på de rigtige stadier i målgruppens købsrejse.

Derfor skal du arbejde med marketing funnel:

  • For at undgå spildte annoncekroner
  • For at konvertere så mange strangers til fans i jeres butik
  • For at skabe så mange kunder på den mest effektive metode som muligt

Teorien kan og bør overføres til alle marketingsindsatser, men i dette blogindlæg vil jeg fokusere på, hvordan du får succes med din funnel strategi på sociale medier.

Teorien bag marketing funnel

Den forenklede marketing funnel indeholder 3 lag:

Top funnel – Awareness
Mid funnel – Overvejelse
Lower funnel – Køb/beslutning

Top funnel
Her vil du gerne vil have udbredt budskaber og skabt awareness omkring dit brand eller produkt. Derfor vil du typisk ramme en meget bred målgruppe, som måske ikke har hørt om dit brand eller produkt endnu.

Mid funnel
Her går du et lag dybere i købsrejsen, hvor du måske kan få målgruppen et skridt nærmere at konverterer til kunder. Målgruppen vil formentlig begynde at undersøge dit produkt – eller alternativer hos konkurrenter.

Derfor er det vigtigt, at dit brand positionerer sig på markedet med de USP’er, der adskiller jer fra jeres konkurrenter.

Lower funnel
I lower funnel arbejder vi med en målgruppe, som har vist stor interesse for dit produkt eller serviceydelse. Det kan være, at de har besøgt jeres webshop og tilføjet produkter til kurven uden at gennemfører køb, eller at de har downloadet jeres whitepaper.

Her arbejder vi med den såkaldte retargeting målgruppe, hvor vi arbejder med call to action, som opfordrer målgruppen til at blive kunder hos jer.

Marketing funnel med social ads i praksis

Topfunnel

På topfunnel niveauet arbejder du med “kolde” leads. I praktisk vil du arbejde med en bred målgruppe, baseret på demografi eller interesser, som matcher din målgruppe – eller Look-a-likes, hvis du allerede har data om dine kunder. Det kan være i form af kundedatabase eller nyhedsbrev tilmeldte.

I det tidlige stadie i købsrejsen vil du gerne uddanne og informere din målgruppe om produkter eller services. Det er vigtigt, at du ikke beder målgruppen om for meget på dette stadie.

Anbefalede målsætninger på kampagneniveau: Trafik, Interaktion, Videovisning eller Kendskab til brand.

Eksempel:
Sælger du hudplejeprodukter, kunne du i din kampagne lave en video, hvor du uddanner målgruppe i, hvordan man passer godt på sin hud, eller hvad man skal undgå for at holde huden ung og smuk.

Hvis dit brand har noget viden, som skaber værdi for målgruppen, og som kan positionere jer som eksperter indenfor område, vil I formentlig vinde målgruppens tillid og gøre dem nysgerrige. I dette eksempel kunne man vælge trafik som kampagne målsætning og lede målgruppen ind til et mere udførligt blogindlæg på jeres hjemmeside.

Mid funnel

På dette stadie i købsrejsen vil du arbejde med en målgruppe, som allerede kender til jeres produkt. Det kan for eksempel være personer som:

1. Har interageret med jeres Facebook eller Instagram-side.
2. Har besøgt jeres hjemmeside.
3. Har set f.eks. 50% af jeres videoer.
4. Er tilmeldt jeres nyhedsbrev.

Vi arbejder altså nu med de såkaldte retargeting-målgrupper.

På dette stadie kan du forsigtigt bede målgruppen om mere – for eksempel at give deres data i form af e-mail, telefonnummer mv. Dog er det vigtigt at huske, at du er nødt til at tilbyde en form for værdi, hvis du skal bede om data fra målgruppen. Det kan være i form af en digital guide, whitepaper, adgang til webinar etc. Det kan også være, at du vil tilbyde målgruppen en gratis trial på dit produkt eller service, inden de beslutter sig for at blive kunder hos jer.

Anbefalede målsætninger på kampagneniveau: Trafik, leadgenerering, konvertering, beskeder.

Lower funnel

I dette stadie af købsrejsen vil du gerne forvandle dine varme leads til kunder i din butik.
Det kan for eksempel være personer som:

  • Har besøgt jeres hjemmeside eller specifikke landingssider.
  • Har downloaded whitepaper, e-bog, guide etc.
    Er tilmeldt jeres nyhedsbrev.
  • Tilføjet til kurv (uden at gennemfører køb).
  • Tidligere kunder

Nu har målgruppen haft tid til at lære dit brand og produkt godt at kende, ligesom de har haft mulighed for at overveje. Derfor kan du på dette niveau lave kampagner, som giver det sidste skub mod målet: at vende jeres leads til kunder.

Her kan du med fordel formidle dine kampagner og tilbud, lave katalogsalg eller opfordre målgruppen til at udfylde deres kontaktoplysninger, så jeres sælgere kan kontakte dem. Hvis du har en webshop, vil det være oplagt at anvende dynamiske produkt annoncer, da dette giver Facebook mulighed for at vise de produkter, som den individuelle person har set på din webshop.

På dette niveau bør du også arbejde med kampagner målrettet nuværende kunder for at skabe loyalitet og nemme genkøb. Det kan for eksempel være, at I lancerer et nyt produkt, hvor I vil tilbyde 10% til jeres loyale kunder, eller at I gerne vil bede jeres kunder om et review på deres oplevelse.

Anbefalede målsætninger på kampagneniveau: Leadgenerering, konvertering, salg fra katalog

Summarum…

Det kan altså virkelig betale sig at arbejde med sin marketing funnel på sociale medier og dermed ramme målgruppen på det rigtige tidspunkt i deres kunderejse – og ikke mindst med de rigtige budskaber.

Kunderejserne er dog forskellige fra brands til brands, og derfor er det vigtigt at understrege, at der ikke er en endegyldig formel for, hvordan en Facebook funnel skal se ud. Det afhænger både af kendskabet til brandet, betænkningstid, prisen på produktet etc.

Hvis du og dit brand har brug for hjælp til at få udarbejdet en kunderejse for jeres brand, eller har brug for rådgivning til udarbejdelse og opsætning af jeres marketing funnel på sociale medier, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Få hjælp til din SoMe-strategi

Godt begyndt er halvt fuldendt. Dårligt begyndt er…. ja, ikke godt. Har du ikke ressourcerne til at lægge en gennemtænkt SoMe-strategi er du altid velkommen til at smide mig en mail på seo@webamp.dk eller hive fat i en af mine kollegaer på info@webamp.dk.

Bliv endnu klogere på Social Ads, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores SoMe-specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere på Social ads i Webamp Academy.