Linkedin salgsmuligheder
Webamp / Academy / Få succes og skab salgsmuligheder med Linkedin

Få succes og skab salgsmuligheder med Linkedin

Er du i B2B-industrien? Og har du hørt dig selv sige, “vi sælger ikke gennem sociale medier”? Så er jeg rigtig glad for, at du er havnet her!

Mange virksomheder undervurderer nemlig stadig Linkedin for det kæmpe salgspotentiale, det kan skabe. Omvendt har mange virksomheder i dag stor succes med at skabe salgsmuligheder gennem Linkedin – og det kan din virksomhed også få.

Så hvis du ikke vil stå bagerst i køen i jagten om de gode kunder i din branche, skal du læse med her.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 20. mar. 2024

Sådan skaber du succes på Linkedin

Netværk er en af de mest effektive formater til at skabe salgsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at du bruger din personlige Linkedin til at aktivere dit nuværende netværk. Her kan du fortælle lidt om nogle af de succeser, du har oplevet i løbet af ugen, kundeoplevelser, udfordringer, vidensdeling etc.

På den måde kommer dit netværk helt tæt på dig, dine kompetencer og den virksomhed, du repræsenterer. Så vil dit netværk tænke på dig, når de (eller nogen de kender i deres netværk) står og mangler netop det, I tilbyder.

1) Benyt din personlige Linkedin aktivt

Netværk er en af de mest effektive formater til at skabe salgsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at du bruger din personlige Linkedin til at aktivere dit nuværende netværk. Her kan du fortælle lidt om nogle af de succeser, du har oplevet i løbet af ugen, kundeoplevelser, udfordringer, vidensdeling etc.

På den måde kommer dit netværk helt tæt på dig, dine kompetencer og den virksomhed, du repræsenterer. Så vil dit netværk tænke på dig, når de (eller nogen de kender i deres netværk) står og mangler netop det, I tilbyder.

2) Opret forbindelse til potentielle kunder

Hvis du endnu ikke har et kæmpe netværk på Linkedin, bør du gå i gang med at opsøge relevante forbindelser. Start med dem, du i forvejen kender eller har en fælles forbindelse med. Dernæst bør du definere, hvordan dine drømmekunder ser ud. Hvilken branche er de i? Hvilken titel vil de typisk have? Hertil kan du begynde at finde relevante profiler på Linkedin, som kunne have glæde af det indhold, som du deler.

3) Skriv en personlig besked

Når du opretter nye forbindelser på Linkedin, er det god kutyme at sende en personlig besked til vedkommende. Det er især vigtigt for førstehåndsindtrykket og for den fremtidige relation.

Uanset om det er en potentiel fremtidig kunde, kollega eller konkurrent, er det altid et godt at starte med at anerkende og vise interesse for vedkommendes profil og eventuelle indhold på Linkedin.

 Skriv en personlig besked – linkedin

4) Deltag aktivt i andres indlæg

‘Give & Take’ er god karma på Linkedin. Sørg for at tilkendegiv, når folk i dit netværk har formidlet noget interessant indhold. Og her mener jeg ikke, at du bare kan nøjes med at give et like. Giv et oprigtig klap på skulderen i form af en kommentar.

Tag eventuelt en fra dit netværk, som indlægget kunne være interessant for. Stil også gerne et opfølgende spørgsmål, eller giv en “godt gået”-kommentar.

På den måde vil dit netværk også lægge mere mærke til din tilstedeværelse – og vil formentlig også være mere tilbøjelig til at engagere sig med dit indhold.

5) Del ud af viden og erfaring

Inden du begynder at poste en masse indhold på din linkedin, er det vigtigt, at du får defineret temaer og retningen på din profil.

Find ud af, hvilket indhold der gavner dine følgere, så du forbliver relevant og interessant. Kan du tilbyde noget viden, som dine følgere vil have gavn af, eller noget erfaring du gerne vil dele ud af, så er Linkedin det helt rigtige medie at gøre det på.

For eksempel har vi hos Webamp defineret vores direktør og CEO, Nicolai Vittrups retning på Linkedin. Temaerne er ledelse og iværksætteri, og på Linkedin deler han sine egne tanker og råd om ledelse og iværksætteri samt højdepunkter fra Webamp.

6) Valg af content

Når du udarbejder dit content, er der en række overvejelser, du bør gøre dig. Skal du bruge video eller billede? Eller skal dit post udelukkende være tekst? Skal du dele, og hvor skal du lægge dit link ind?

Det er alt sammen noget, vi har testet hos Webamp – og stadig tester.

Deling

For eksempel kan vi se, at den organiske reach er ekstremt lav, når webamp-teamet deler opslag fra Webamps Linkedin-side på deres personlige side. Derfor prioriterer vi oftest at lave opslaget med tekst og billede på de personlige profiler frem for at dele.

Så prøv så vidt som mulig ikke at dele indhold, som du selv kan lave. Dog kan deling være godt at anvende, hvis du falder over noget content på din Linkedin, som du bare MÅ dele med dit netværk.

Valg af content  – linkedin

Links

Vi har også erfaret at links direkte i opslaget giver dårlig organisk rækkevidde. Flere taler om, at Linkedin ikke prioriterer opslag, som leder brugere væk fra deres medie. En måde at komme udenom dette er ved at lægge linket i kommentarfeltet.

Valg eller ikke valg af kreativ

Et af de tydelige resultater, vi har erfaret gennem tiden, er, at den organiske rækkevidde bliver markant bedre ved at anvende billeder på opslag. Især billeder af mennesker er en sikker vinder. Et billede eller en video kan være med til at skabe blikfang og formidle det budskab, du ønsker at få ud med dit indlæg. 

Video er et rigtig godt kreativ, hvis du formår at skabe en storytelling, som kan fastholde brugerens interesse. Den organiske reach på video kan være en smule lavere end billede – men kan til gengæld skabe større engagement.

7) Planlægning

Hvornår skal du poste dine indlæg?

Det er selvfølgelig vigtigt, at man poster indhold i det tidsrum, hvor ens følgere er aktive. Det er vores erfaring, at det er bedst at poste indhold på Linkedin i hverdagene – nærmere bestemt tirsdag, onsdag og torsdag. Derudover kan vi også se, at vores post får mest engagement i dagtimerne, hvorfor vi altid sørger for at poste om formiddagen (10-12). På den måde får opslaget lov at sprede sig i løbet af dagen.

Hvis du gerne vil give din post en boost til den organiske rækkevidde, akn du eventuelt bede dine kollegaer om at give et like eller en kommentar. Jo flere der engagerer med dit opslag, jo højere ranking vil Linkedin give dig – og således spredes ringene i vandet.

Hvordan Linkedin’s algoritme helst præcist fungerer, er der ingen som har det fulde og reelle
svar på. Men ovenstående er de tiltag, som vi selv kan se virker på Linkedin.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Linkedin har kæmpe potentiale for dig, som ønsker at skabe salgsmuligheder og styrke dit netværk.

Få hjælp til din SEO-strategi

Hvis du har brug for hjælp til at lægge en strategi og komme i gang med din personlige branding på Linkedin eller styrke jeres virksomheds tilstedeværelse, er du altid velkommen til at kontakte os på mail seo@webamp.dk eller via vores kontaktformular.

Bliv endnu klogere på SEO, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores SEO-specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere på SEO i Webamp Academy.