Dropshipping guide 2023
Webamp / Academy / Dropshipping – den ultimative guide 2023

Dropshipping – den ultimative guide 2023

Dropshipping bliver mere og mere populært – og med god grund. For det er en forretningsform med fordele for webshop-ejere. Men hvad er dropshipping helt præcist? Og hvordan kan det gavne din forretning? Det går jeg i dybden med i denne guide.

Adam Ketelsen
· SEO-specialist
Sidst opdateret: 11. maj. 2023

Hvad er dropshipping?

Dropshipping er en forretningsmodel, hvor en virksomhed sælger varer til kunder uden selv at have et varelager. Varelageret befinder sig i stedet hos en ekstern leverandør, som ligeledes tager sig af ordrehåndtering og forsendelse.

Når virksomheden så modtager en ordre, bliver ordren sendt direkte til leverandørens ordresystem. Leverandøren sørger så for at pakke og sende ordren, og først derefter køber webshop-ejeren varen af leverandøren.

På den måde undgår virksomheden at skulle investere i lagerbeholdning og kan ligeledes undgå nogle af de omkostninger, der er forbundet med at opbevare produkter på lager. Dropshipping er især populært inden for e-handel, fordi det gør det muligt for en virksomhed at tilbyde et bredt udvalg af produkter uden at skulle investere i lagerbeholdning.

Man ejer altså ikke selv sit varelager, hvilket kan være en fordel, hvis man vil starte en online forretning uden at skulle investere store beløb i lagerbeholdning – derfor er det også typisk startups, der gør brug af dropshipping.

Dropshipping kan også være en god måde at teste et produkt på markedet uden at skulle investere i et stort vareparti, ligesom etablerede virksomheder kan bruge det, hvis de ønsker at udvide et deres eksisterende varelager uden at investere yderligere.

Hvilke produkter kan dropshippes?

Der er egentlig ingen begrænsninger for, hvilke produkter der kan dropshippes. Lige fra elektronik til tøj, møbler til køkkenredskaber – de fleste produktgrupper er mulige at sælge inden for dropshipping.

Det er dog vigtigt at vælge en niche, som du har interesse og viden om, da det vil gøre det nemmere at finde de rigtige leverandører og målrette dit marked. Generelt er der nogle gode råd, du med fordel kan skrive dig bag øret, hvis du vælger at blive dropshipper.

Vælg et populært produkt, og gør det unikt
For at skille dig ud fra mængden er det vigtigt, at du gør dit produkt specielt. Det kan du gøre ved at niche-målrette dit produktudvalg. Ønsker du at sælge tøj, kan du overveje at fokusere på et specifikt segment som for eksempel badetøj. Er du interesseret i at sælge sportsudstyr, så specialisér dig i en bestemt sportsgren.

Find produkter, som er billige i fragt
Fortjenesten er lavere ved dropshipping, og derfor er det vigtigt at vælge produkter, der er billige at sende til kunderne. For at undgå at hele dit overskud bliver brugt på leveringsomkostninger, må du minimere de ekstra omkostninger.

En god idé er derfor at vælge produkter, som vejer mindre og hermed er billigere at sende. Du kan vælge at sælge tøj frem for møbler eller smykker i stedet for træningsmaskiner. Sørg altid for at undersøge omkostningerne ved de forskellige produkter, inden du vælger, hvad du vil sælge.

Sælg produkter med lav returrate
De fleste har nok prøvet at sende en vare retur, fordi det var gratis. I disse tilfælde er det dog webshoppen, der betaler fragten, og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis det sker mange gange. Vil du undgå at sætte dig selv i en situation, hvor dine kunder er mere tilbøjelige til at sende varerne retur, skal du vælge en branche med lavere returrate.

Kan man dropshippe fra udlandet?

Man kan godt dropshippe fra udlandet, men det nemmeste udgangspunkt for dig vil være at have dine leverandører i Danmark. Hermed undgår du en masse udfordringer, og sandsynligheden for at varen kommer problemfrit frem til kunden er meget større.

Vil du alligevel benytte leverandører uden for Danmark, kan det lettest betale sig at blive inden for EU’s grænser, da du ellers kan blive ramt af told, moms og andre gebyrer.

Hvis du vælger at importere varer uden for EU –eksempelvis fra Alibaba eller Aliexpress, skal du være opmærksom på følgende:

  • Told
  • Moms
  • Forsvundne varer under transport
  • Længere leveringstider
  • Risiko for kopivarer
  • Andre webshop kan sælge de helt samme varer.

Hvilke fordele er der ved dropshipping?

Dropshipping er en forretningsmodel, hvor en virksomhed sælger et produkt, men i stedet for at lagre produktet selv, så får virksomheden leveret produktet direkte fra en leverandør til kunden. Der er flere fordele ved at bruge dropshipping som forretningsmodel.

For det første kræver det mindre investering i forhold til at oprette et fysisk lager, da virksomheden ikke behøver at købe produkterne i bulk og lagre dem. Dette gør det muligt for virksomheden at tilbyde et større udvalg af produkter uden at skulle investere i lagerplads.

En anden fordel ved dropshipping er, at det er nemmere at ændre leverandører eller produkter uden, at det påvirker virksomheden negativt. Virksomheden er ikke bundet af lagerbeholdning, så det er nemmere at tilpasse forretningen til ændrede markedsforhold eller efterspørgsel.

Endelig kan dropshipping være en fordel for virksomheden, fordi det gør det muligt for virksomheden at fokusere på markedsføring og salg af produkterne i stedet for at skulle håndtere lagerbeholdning og logistik. Dette kan hjælpe virksomheden med at øge salget og skabe en mere effektiv forretningsmodel.

Opsummeret er der følgende fordele ved dropshipping:

Lave startomkostninger

Da du ikke behøver at investere i lagerbeholdning, kan du starte en dropshipping-virksomhed med relativt lave startomkostninger. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at skulle bruge penge på lokaler og forsikringer. Det kræver med andre ord mindre investering at dropshippe.

Fleksibilitet

Med dropshipping kan du tilbyde et bredt udvalg af produkter uden at skulle bekymre dig om at opbevare dem på dit eget lager. Det giver dig mulighed for at tilpasse dit sortiment efter efterspørgslen fra kunderne. Derudover gør dropshipping det også nemmere at arbejde remote eller på farten, fordi du ikke behøver at være on location i forhold til dit varelager.

Mindre administration

Dropshipping gør det nemt at håndtere dine forsyningskæder, da du ikke selv skal bekymre dig om at opbevare eller sende produkterne. Dette giver dig mulighed for at fokusere på andre aspekter af din virksomhed såsom markedsføring og salg.

Ikke behov for lagerplads

Når du ikke behøver at opbevare produkterne i dit eget lager, slipper du for bekymringer om lagertæthed. Dette kan spare dig for en masse tid og besvær.

Nemt at teste nye produkter

Med dropshipping kan du nemt teste nye produkter på markedet uden at skulle investere i store mængder lagerbeholdning. Dette gør det lettere for dig at afgøre, hvilke produkter der er mest populære hos dine kunder, og hvilke der ikke er det.

  • Det kan hjælpe virksomheden med at øge salget og skabe en mere effektiv forretningsmodel.
  • Det kræver mindre investering i forhold til at oprette et fysisk lager, da virksomheden ikke behøver at købe produkterne i bulk og lagre dem.
  • Det gør det muligt for virksomheden at tilbyde et større udvalg af produkter uden at skulle investere i lagerplads.
  • Det er nemmere at ændre leverandører eller produkter uden, at det påvirker virksomheden negativt.
  • Det gør det muligt for virksomheden at fokusere på markedsføring og salg af produkterne i stedet for at skulle håndtere lagerbeholdning og logistik.
  • Det kan hjælpe virksomheden med at øge salget og skabe en mere effektiv forretningsmodel.

Ulemper og udfordringer ved dropshipping

Ingen forretningsmodel er perfekt – selvom fordelene ved dropshipping er mange, er der også ulemper ved ikke at håndtere sit eget varelager. Så hvis du overvejer dropshipping, kan du med fordel sætte dig ind i ulemper og udfordringer ved denne forretningsform, så du kan gardere.

Risiko for fejl og forsinkelser

For det første er der en højere risiko for forsinkelser eller fejl i forhold til at have et eget lager, da virksomheden er afhængig af leverandørens evne til at levere produkterne til tiden. Dette kan føre til utilfredse kunder og dårlige anmeldelser, hvilket kan skade virksomhedens omdømme.

Så vælg din leverandør med omhu, med mindre din Trustpilot skal oversvømmes af sure anmeldelser. I sidste ende er det dig som virksomhedsejer, der hæfter for eventuelle fejl hos leverandøren.

Derudover kan det være svært at kontrollere kvaliteten af produkterne, da virksomheden ikke har direkte adgang til produkterne, før de er blevet leveret til kunden. Hvis kvaliteten er dårlig, kan dette også føre til utilfredse kunder og dårlige anmeldelser.

Endelig kan marginerne være lavere ved dropshipping, da virksomheden ikke har mulighed for at opkøbe produkterne i bulk og dermed få rabatter fra leverandøren. Dette kan gøre det sværere for virksomheden at tjene penge på produkterne.

Sådan kommer du i gang med dropshipping

Okay, nu kender du til fordelene ved dropshipping, og du er klar til at læne dig tilbage og lade ordrene vælte ind uden at skulle tænke på levering af varerne. Men hvordan kommer du videre på rejsen mod at blive dropshipper? Svaret kan findes i 5 enkle steps.

Find din niche

Vælg en produkt- og målgruppe, du vil specialisere dig i. Det kan betale sig at tænke snævert, da du dermed kan skyde skarpere med din markedsføring.

Find en leverandør

Leverandøren er nok det vigtigste led i din dropshipping-strategi, så brug god tid på at vælge den rette. Sørg for at få diverse aftaler om webshop-integrationer og varehåndtering på plads.

Vælg en salgsplatform

Ikke mindst skal du have en salgsform til dine produkter – med andre ord skal du have en webshop. Her kan jeg for eksempel anbefale Shopify som salgsplatform, da det er brugervenligt og kommer med mange out-of-the-box-funktioner, som gør det nemt at gøre tanke til handling.

Læg en marketingstrategi

Der skal kunder i butikken, hvis du skal have succes med dropshipping. Derfor skal du have styr på din marketingstrategi. I opstartsfasen kan det betale sig at annoncere på sociale medier, da din startup næppe vil være top of mind i dine kunders bevidsthed – top funnel-marketing kan cementere dit brand i målgruppens bevidsthed.

Medmindre du er i en nichebranche, bør du også satse på at markedsføre dig i mid- og lower funnel. Her kan betalte kanaler som Google Ads og Google Shopping være fordelagtige, fordi du kan kan købe dig til annonceplads øverst i søgemaskinerne og dermed opnå lynhurtig eksponering overfor din målgruppe.

Annoncer er dog ikke altid en langsigtet strategi, så du bør løbende arbejde med søgemaskineoptimering for at sikre langsigtet succes i søgemaskinerne.

Gør dine kunder loyale

Når du har fået kunder i butikken, handler det om at gøre dem så loyale som muligt, så de kommer igen. Det gør du ved at give en verdensklasse kundeservice til alle dine kunder, så de har lyst til at vælge din webshop frem for dine konkurrenters.

Tips til succesfuld dropshipping

Det er i bund og grund ikke anderledes at få succes med en dropshipping webshop end en almindelig webshop. Du skal derfor have grundlæggende styr på din forretning og dit brand for at blive succesfuld.

Tip 1: Få styr på økonomien

Grundreglen er, at du skal tjene flere penge, end du bruger. Selvom du ikke tjener penge fra den første dag, skal du have en plan for, hvordan du tjener penge i fremtiden. Det betyder, at du skal have styr på alle dine omkostninger, så du ved, hvor mange varer du skal sælge for at ramme dit ønskede overskud.

Tip 2: Brug troværdige leverandører

Det er vigtigt at finde pålidelige og troværdige leverandører, der leverer kvalitetsprodukter og hurtigt kan behandle og sende ordrer. Derfor skal du bruge noget tid på at undersøge dine muligheder, så du får den bedste aftale i hus.

Tip 3: Optimér din hjemmeside

Sørg for, at din hjemmeside ser professionel ud og er let at bruge. Det er også vigtigt, at dine produkter er beskrevet detaljeret og korrekt, ligesom at dine kunder let kan finde dig i søgeresultaterne.

Tip 4: Markedsfør din webshop

Brug sociale medier, Google Ads og andre online marketingværktøjer for at få trafik til din webshop og generere salg.

Tip 5: Tilbyd eksklusive tilbud og kampagner

Differentierer dig fra konkurrenterne ved at tilbyde eksklusive tilbud og kampagner til dine kunder.

Tip 6: Forbedr dit brand

Skab et stærkt brand ved at levere god kundeservice og opbygge tillid og loyalitet hos dine kunder. Sørg for at skabe brandkendskab hos din målgruppe, så du befinder dig i kundernes bevidsthed.

FAQ: Fem hurtige om dropshipping

Hvad er dropshipping?

Dropshipping er en forretningsform, hvor du sælger produkter til kunder men overlader opbevaring og håndtering af dit varelager til en tredjepart. Dermed kan du fokusere på branding og marketing.

Kan dropshipping betale sig?

Potentielt kan dropshipping blive rentabelt, hvis det gøres korrekt. Det er vigtigt at undersøge leverandører og produkter nøje, så du kan tilbyde konkurrencedygtige priser og hurtig levering. Det er også vigtigt at have en god markedsføringstaktik for at tiltrække kunder til din butik.

Hvem kan bruge dropshipping?

Dropshipping kan være en god mulighed for e-commerce-virksomheder, især for dem, der ønsker at starte en butik med begrænset kapital. Det kan også være en god mulighed for dem, der ønsker at teste et produkt eller en niche, inden de investerer i større mængder varer.

Kan man tjene penge på dropshipping?

Ja, det er muligt at tjene penge på dropshipping. Det kræver dog en god forståelse af produkter, leverandører og markedsføring. Det er også vigtigt at have en god forretningsplan og at forstå omkostningerne ved at drive en online butik.

Hvordan kommer jeg i gang med dropshipping?

For at komme i gang med dropshipping skal du først undersøge leverandører og produkter, så du kan finde de bedste tilbud. Derefter skal du oprette en online butik og vælge en e-commerce-platform som Shopify. Herudover skal du have styr på din markedsføring, så der kommer kunder i butikken. Mangler du hjælp til at opsætte en Shopify webshop?

Bliv endnu klogere på SEO, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores SEO-specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere på SEO i Webamp Academy.