Webamp søger erfaren SEO-specialist

Vi er i gang med at udvide og styrke vores SEO-team – og leder derfor efter endnu et erfarent talent. Er du en dygtig content marketer og en inkarneret SEO-strateg, så har vi en plads på holdet til dig!

Vi tilbyder

  • En stilling med stort ansvar for både egne og dine kollegaers kunder
  • Vigtige og udfordrende opgaver fra dag ét
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • En plads på et erfarent specialist-hold, hvor personlig udvikling og daglig sparring er i højsædet
  • En karriere med gode udviklingsmuligheder
  • At arbejde med både nationale og internationale brands, herunder bl.a. e.l.f. Cosmetics og Temp-Team

Din profil

Du har 2-5 års erfaring med content marketing og SEO, og har derfor begge discipliner siddende solidt på rygraden. Du har et grundigt kendskab til de væsentligste SEO-værktøjer, og har erfaring med at arbejde med CMS, som WordPress eller Joomla. Herudover skal du mestre det danske sprog. Din pen er altid klar til at forfatte værdifulde landingssider og blogindlæg – både fordi du kan, men også fordi, du brænder for det.

Mindst lige så vigtigt, skal du trives med at have masser af kundekontakt, og forstå vigtigheden i at værne om dine kunderelationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at :

  • Udarbejde SEO-strategier til både onpage- og offpage-arbejde
  • Udtænke og tekstforfatte landingssider, blogindlæg og infografikker
  • Lave grundigt og opdateret linkbuilding-arbejde
  • Holde dig opdateret med de nyeste discipliner indenfor SEO, eksperimentere med dem og implementere dem
  • Have løbende kundekontakt – herunder både opstartsmøder, statusmøder og rådgivning omkring tiltag, som kan effektivisere kundens digitale tilstedeværelse

Om Webamp

Webamp er et datadrevet webbureau, bestående af et ungt hold specialister i søgemaskineoptimering, Google Ads og webdesign. Bureauet blev stiftet i 2015 med ambitioner om at levere digitale løsninger, der skaber mærkbar vækst for vores kunder, samt en ekstraordinær kundeoplevelse.

På kort tid har vi skabt rivende vækst – og du kan nu finde os på centrale Vesterbro med Københavns fineste udsigt til Tivoli, Palads og Axel Towers.

Se dine kommende kollegaer i Webamp her.

Send ansøgning og CV

Send din ansøgning og dit CV til Nicolai Vittrup nv@webamp.dk senest d. 10. december.

Adresse: Vester Farimagsgade 6, 1606 København V

Start: 7. januar (eller hurtigst muligt herefter)

Stilling: Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt

Løn: Efter kvalifikationer

Søg jobbet her!

Job



Google anmeldelser
5.0
Facebook Bedømmelse
5.0