Webamp søger erfaren SEO-specialist

Om Webamp

Webamp er et datadrevet webbureau, bestående af et sammentømret, ungt hold af krøllede hjerner. Til hverdag nørder vi med søgemaskineoptimering, Google Ads og webdesign.

Nogen larmer, andre har det bedre med et godt noise cancelling headset og et koncentreret blik på skærmen.

Nogen nulstiller arbejdshjernen med hot yoga eller kickboksning, andre tager til fodboldkampe eller ser true crime-serier. Nogen har sort humor, andre har… humor.

Vi har dog én ting til fælles. Vi lader nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere herske på arbejdspladsen. Derfor hyrer vi altid folk, der brænder for deres felt. Og sjældent dem, der tror, de ved det hele i forvejen.

På kontoret har vi en uformel, men professionel tone og plads til dårlige jokes. Køleskabet er fyldt med sodavand og lækre specialøl. Hver fredag afsluttes med en fyraftensøl – og en af de vigtigste traditioner på kontoret er vores alle sammens elskede pizzafredag sidste fredag i måneden.

Vi holder til på centrale Vesterbro med 180-graders panorama-udsigt ud over Imperial, Vesterport og den ikoniske SAS-bygning. Den 1. maj flyttede vi ind i spritnye lokaler og siden da har vi både fået bordfodboldbord, el-løbehjul, FIFA på en 150-tommers projektor og masser af plads!

Se dine kommende kollegaer i Webamp her.

Vi tilbyder

  • En stilling med stort ansvar for både egne og dine kollegaers kunder
    – Vi tror på frihed under ansvar og vil sørge for, at du altid bliver udfordret
  • En karriere med gode udviklingsmuligheder
    – Du skal vokse hos os. Vi ved, at du er dygtig – og vi har et læringsmiljø, der sikrer, at du bliver endnu dygtigere
  • En plads på et erfarent specialist-hold med tunge nørder
    – Vi tager til SMX, videreuddanner os på CXL og holder vidensdelingsaftner for altid at have fingeren på pulsen
  • At arbejde med både nationale og internationale brands
    – herunder e.l.f. Cosmetics, BoConcept, Cocks & Cows og Temp-Team

Hvem vi håber, du er

Vi leder efter dig, der har SEO siddende solidt på rygraden, og har en brændende lyst til at lægge skulderen til i et nørdet team af specialister.

Gode resultater driver dig til daglig, og du ønsker altid at levere det bedste for bureauets kunder. Mindst lige så vigtigt – så er du dygtig til at samarbejde med kunder og du forstår vigtigheden i at værne om dine kunderelationer.

Som erfaren specialist vil du blive en del af et dygtig hold med mange spændende kunder og projekter. Vi har massere at se til, så det er vigtigt, at du er mindst lige så eksekverende som strategisk – og at du kan arbejde selvstændigt fra dag ét.

Det er vigtigt, at du:

  • Har minimum 3-års erfaring med specialiseret SEO
  • Har arbejdet på bureau før
  • Har stor indsigt i linkbuilding anno 2019 – og ved også, at hurtige PBN´er ikke er løsningen
  • Er en inkarneret SEO-nørd, der brænder for dit felt og snakker google-algoritmer i søvne
  • Har et grundigt kendskab til de væsentligste SEO-værktøjer, som GTM, Ahrefs, GSC, Screaming Frog og Google Analytics
  • Er mindst lige så eksekverende som strategisk – og kan arbejde selvstændigt fra dag ét (vi forventer faktisk af dig, at du også kan gøre os endnu dygtigere)

Det er ekstra fedt, hvis du:

  • Har en god pen og kan skrive landingssider, der rangerer

Derfor møder du op hver dag

Du vil sidde med mange forskellige opgaver, men de primære vil være at:

  • Udarbejde SEO-strategier til både onpage- og offpage-arbejde
  • Lave detektiv-linkbuilding-arbejde
  • Holde dig opdateret med de nyeste discipliner indenfor SEO, eksperimentere med dem og implementere dem
  • Have løbende kundekontakt – herunder både opstartsmøder, statusmøder og rådgivning omkring tiltag, som kan effektivisere vores kunders digitale tilstedeværelse
  • Dykke ned i vores kunders data og skrive indsigtsfulde månedsrapporter
  • Bruge din ekspertviden til at udarbejde værdifuldt indhold til Webamps egen blog
  • Til sidst men ikke mindst – er det også din opgave, at blive blandt de dygtigste indenfor branchen

Kan du supportere vores dygtige tekstforfattere med din gode pen er det også en bonus.

Send ansøgning og CV

Send din ansøgning og dit CV til Nicolai Vittrup nv@webamp.dk senest d. 8. juli. Vi holder jobsamtaler løbende.

Adresse: Vester Farimagsgade 3, 3. sal, 1606 København V
Start: 1. august eller 2. september
Stilling: Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt
Løn: Efter kvalifikationer

Søg jobbet her!

Job



Vester Farimagsgade 3, 3
1606 København V
+45 70 60 50 28
info@webamp.dk

 

CO2 neutral

Google anmeldelser
5.0
Facebook Bedømmelse
5.0