Den digitale verden bevæger sig hurtigt, og der dukker konstant nye platforme op, som hver især har deres eget markedsføringspotentiale. TikTok er bestemt ingen undtagelse.
Skal vi hjælpe din virksomhed med at komme i gang med at annoncere på TikTok?
Markedsføring på en
værdifuld platform
På trods af at TikTok stadigvæk er et af de nyere skud på stammen, så konkurrerer de nu med de veletablerede platforme Instagram, Facebook og Youtube. TikTok er på nuværende tidspunkt den mest downloaded app med mere 800 millioner aktive brugere verden over, hvorfra 200.000 er danske. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at virksomheder er begyndt at se et voksende potentiale for markedsføring på platformen – selv Webamp er på TikTok!
Trods sin enorme popularitet er appen på nogle punkter endnu lidt af en mysterium for mange marketingmedarbejdere. Hvis man gerne vil have success på den hurtigt voksende app, gælder det om at have tungen lige i munden og fingeren på pulsen. Omend du først skal til at tage hul på applikationen nu, eller om du er parat til at opdatere din digitale tilstedeværelse, kan du med fordel give denne skarpe præsentation af fremtidens medie et kig.
Vil du blive klogere på digital markedsføring? På vores Webamp Academy-side får du gratis viden, der kan løfte din forretning digitalt. Gå på opdagelse i vores vidensunivers her.
TikTok. Du har helt sikker hørt navnet før og med den massive popularitet verden over, er det næsten også svært at undgå. Mange forbinder måske stadigvæk platformen med børn og unge, der laver dansevideoer. Dette var måske også tilfældet… for et par år siden, men der er sket en del siden da.
Appen er kendetegnet ved at være medie i høj fart. Allerede fra det sekund du åbner den, præsenteres du for en strøm af videoer, som udvælges på baggrund af en algoritme, der baserer sig på dine interesser. Algoritmen gør til gengæld, at brugerne ikke selv er herre over, hvad der bliver vist på deres For You Page (FYP). Der er derfor både mulighed for at ramme målgruppen OG brugere som ikke nødvendigvis havde interesse på forhånd. Med den høje hastighed er mediet ideelt til at sprede videoer til så mange bruger så hurtigt som muligt.
Så langt, så godt. For at opsummere ovenstående er TikTok et medie i høj fart, som giver god mulighed for hurtigt at nå en stor brugeroverflade. Det betyder også, at det ikke er nødvendigt at have mange følgere for at gå viralt, som det typisk gør på andre platforme. Det betyder også, at platformen allerede huser alle former for virksomheder og kreative brancher, som udnytter muligheden for at sprede deres produkt og services til en bred vifte af brugere hurtigt.
Videoerne har oftest en varighed mellem 15 sekunder og et minut, hvilket gør applikationen ideel for folk, der har brug for noget hurtig underholdning. Det betyder også, at brugerne ikke nødvendigvis lægger vægt på perfekt kameraføring eller kvalitetsrig videoproduktion. Indholdet strækker sig over en bred vifte af underholdning, heriblandt dans, lipsync, satire og informative beretninger – mulighederne er faktisk næsten uendelige. TikTok giver altså rig mulighed for at slippe kreativiteten løs og skabe trafik igennem sjovt indhold.
I mit samarbejde med Webamp har jeg fået en øget indsigt i, hvordan vi bruger vores penge rigtigt. Derudover har vi oplevet en højere trafik, som har generet en højere omsætning. Jeg vil anbefale Webamp til andre virksomheder, fordi de forhåbentligt kan få den samme ro i maven.
Vi elsker vores kunder, og vi elsker at fremvise vores arbejde.
Dyk ned i vores cases lige her.
Hvis vi kigger lidt nærmere på, hvordan brugerne opfatter indholdet, siger nogle hurtige statistikker at:
Disse tal udgør et fint argument for, hvorfor det er relevant at inkludere TikTok i jeres marketing strategi – særligt hvis din virksomhed er B2C. Mediet er overordnet set et godt sted til både at øge brand awareness og kendskab til et nyt produkter.
Næste step er så, hvordan man reelt set kan skabe synlighed og salg på TikTok. Lad os tage et nærmere kig på det.
Der er overordnet set tre måder, hvorpå du kan markedsføre din virksomhed på TikTok.
Den mest åbenlyse metode er, at du kan oprette din egen kanal, hvorfra du selv kan skabe og uploade videoer. Dette er ikke annoncering, men organisk content. En anden metode, som du formodentligt kender fra Instagram er, at du kan indgå et samarbejde med influencers for at sprede indholdet til en større brugerflade. Sidst men ikke mindst, så kan du vælge at annoncere.
For at komme i gang med at annoncere på TikTok, skal du have en virksomhedskonto. Du opretter dernæst annoncer, kampagner og måler data i Tiktok Business Center (TBC), som udseendemæssigt minder meget om Facebook Ads Manager. TBC har dog ikke ligeså mange funktioner, som Ads Manager har, hvilket gør dette værktøj nemmere at navigere i.
Inde på Business Center opretter du kampagner ved at trykke Create under Campaign. Opsætningen af en annonce er herefter opdelt i tre niveauer, som vi kommer nærmere ind på herunder.
Det er her, du fastsætter kampagnens målsætning. Målsætningen indikerer, hvad du ønsker at brugerne skal gøre, når de ser annoncen.
Det kan bl.a. være:
Herinde vælger du annoncens placering, fastlægger målgruppe og budget. Kort sagt gør du dine annoncer mere konkrete.
Der er to forskellige budgetmetoder at vælge mellem:
Hver kampagne kan indeholde flere forskellige annoncesæt, og du har mulighed for at teste hvilke annoncesæt, som performer bedst i forhold til kampagnens målsætninger
Det er her, du udformer den konkrete annonce, som skal indgå i det pågældende annoncesæt.
Du kan være kreativ med teksten, vælge landingsside og Call To Action. Når du er færdig, kan du trykke submit. Opsætningen på Business Manager giver dig mulighed for løbende at tilpasse annoncerne til dit specifikke produkt eller service.
Nu hvor du er blevet skarp på, hvordan du opsætter en annonce, er det tid til, at du bestemmer dig for hvilken type annoncering, du vil benytte. De to mest anvendte annoncering metoder i Danmark er In-feed og Topview. De anses som værende de to mest effektive ads til den billigste pris.
På TikTok findes der fem forskellige annoncetyper:
Lad os gennemgå dem én af gangen.
Denne form for annoncering tilbyder en op til 60 sekunders fuldskærmsoplevelse, som bliver vist på brugeres FYP mellem organiske videoer. In-feed Ads giver mulighed for en Call To Action, som bliver fremhævet efter ni sekunder. Brugerne vil til enhver tid have mulighed for at springe over annoncen, og det er derfor afgørende, at videoerne er korte, præcise og skaber blikfang.
In-feed Ads er herudover gode til at skabe engagement blandt brugere, da de har mulighed for at like og kommentere annoncerne. De er derfor relevante til at udføre kampagnemål såsom at skabe trafik, konverteringer, app-installationer og awareness.
Brand Takeovers fungerer ligeledes ved en fuldskærmsoplevelse, der bliver vist som det første, når app’en åbnes. Det særlige ved Brand Takeovers er, at der kun er én annoncør pr. kategori pr. dag, som kan benytte denne kampagnetype. Annoncen bliver kun vist én gang om dagen og har herudover en lidt pebret pris. Alligevel betegner mange marketing eksperter Brand Takeover som den annonce metode, der fungerer bedst. Metoden er god til at skabe trafik, konverteringer, salg og awareness.
Ifølge TikTok selv er TopView den metode, som giver den bedste placering. Ligesom ved Brand Takeovers vises TopView også på brugernes FYP.
Annoncen afspilles automatisk med lyd 3 sekunder efter, appen er åbnet. Det er muligt at linke til både interne og eksterne landingssider, hvilket gør denne metod god til at skabe trafik og awareness.
Branded Effects er en lidt anderledes form for annoncering. Her skaber du et filter, klistermærker eller effekt, som brugere kan benytte i deres TikTok videoer – filtrene minder om dem, du ser på Snapchat. Branded Effects kræver, at du er særligt kreativ, hvis du skal lykkes med at lokke brugere til at benytte dit filter.
Denne form for annoncering er dog særlig relevant, da den yngre målgruppe ikke er stor tilhænger af de klassiske kommercielle kampagner. Branded Effects giver brugerne mulighed for at interagere med dit brand på en sjov og anderledes måde, hvilket på sigt kan give gode resultater. Metoden er altså god til at skabe kendskab hos en bred brugerflade.
Den sidste form for ads annoncering skiller sig også ud fra de ovenstående. Her baserer konceptet sig på bruger-engageret indhold. Her skaber man organisk indhold ved eksempelvis at opstille en udfordring eller skabe en trend, der kunne inkludere en dans eller en sketch, som brugerne på TikTok skal udføre i en video og afslutningsvis anvende hashtagget.
Metoden kan både udføres uden egentligt at skulle annoncere, eller du kan vælge at sponsorere din video med henblik på at ramme din målgruppe, for på den måde at nå eksponering og synlighed. Metoden er god til at skabe trafik, konverteringer og afspilninger.
For at skabe en succesfuld platform på TikTok, bør både dine videoer og annoncer udspringe af trends, humor, storytelling og effekter – vigtigst af alt, skal du skille dig ud fra mængden.
At bruge musik og lydeffekter, som trender, er formodentligt en af de hurtigste måder til at skabe synlighed på TikTok. Teksterne er ligeledes vigtige til eksempelvis at lave en CTA. Algoritmen belønner dig på baggrund af engagement, så sørg for at skabe interaktion i form af seere, likes, kommentarer og delinger.
Det kan være nok så nemt at følge en trend. Det gælder derfor om at tage del i en trend mens den forløber, men samtidig om at skabe originalt indhold inden for den ramme.
TikTok bevæger sig hurtigt – både i trends og video uploads. Det er derfor vigtigt, at du formår at deltage i trends mens de varer, og samtidig formår at skabe blikfang, hvis du vil vedholde seernes opmærksomhed. De fleste videoer, heriblandt annoncer, fremhæver hovedbudskabet indenfor de første tre sekunder. Afslutningsvis er det vigtigt, at du har en positiv, autentisk og inspirerende energi.
TikTok er et sjovt medie, som både kan være behjælpeligt med informativ information eller til tidsfordriv og overspringshandlinger. Ikke desto mindre lader det høje antal af aktive brugere til, at det er kommet for at blive – hvilket gør det til et interessant medie at inkludere i din markedsføringsstrategi.
Webamp er et ambitiøst og datadrevet digitalt marketing bureau, der specialisere sig i at skabe online succes. Vi kan også hjælpe med bl.a. SEO, Google Ads annoncering, Facebook annoncering, Instagram annoncering og Snapchat annoncering.
Vi er klar til at hjælpe dig med at analysere, hvad der skal til, for at du kan få mest muligt ud af TikTok Ads. Brug kontaktformularen, hvis du vil høre mere.
Vi er ikke bange for udfordringer. Tværtimod elsker vi at udfordre dét, vi tror, vi allerede ved. For kun sådan kan vi skabe de bedste resultater for vores kunder.
Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!
Vi er en et hold af specialister, der elsker at udfordre dét, vi allerede ved.