Arbejdstid: Fuldtid Opstart: Hurtigst muligt
Er du en erfaren SEO specialist, der kan tænke strategisk og samtidig eksekvere? Og vil du arbejde med både danske og internationale brands i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet?
Så er du måske den brik, vi mangler i Webamps SEO-afdeling. Bliv en del af et uformelt arbejdsmiljø med fokus på udvikling.
Webamp er et datadrevet webbureau i hjertet af København. Her sidder vores sammentømrede, unge hold af krøllede, kreative, kloge hoveder og nørder med Google Ads, SEO, social ads og webdesign.
Bureauet blev stiftet i 2015 med ambitioner om at levere ekstraordinære kundeoplevelser samt digitale løsninger, der skaber mærkbar vækst for vores kunder. På kort tid har vi skabt rivende vækst – men vi er slet ikke tilfredse endnu. Og det er her, du kommer ind i billedet!
Du skal nemlig gøre vores SEO-afdeling endnu stærkere.
Og det er helt ok, hvis du tænker uden for rammerne. At du tør at udforske. At du ved, at det, der var best practice i går, sjældent er best practice i dag. For Webamp er et bureau med fingeren på pulsen i en branche, hvor beatet hele tiden ændrer sig. Derfor hyrer vi altid folk med ild i øjnene – og aldrig dem, der tror, de ved det hele i forvejen.
Derfor kommer du også til at indgå i et dynamisk team med mange forskellige personligheder. Nogen larmer på kontoret. Andre foretrækker larmende stilhed og arbejder bedst med et noise cancelling headset om ørene og øjnene koncentreret rettet mod skærmen. Nogen har sort humor. Andre har... humor
Vi har dog alle én ting til fælles: Vi er drevet af nysgerrighed og lyst til at eksperimentere.
Vi holder til på det centrale Vesterbro med 180-graders udsigt over Imperial, Vesterport og den ikoniske SAS-bygning. Her danner spritnye lokaler rammen om en uformel hverdag, hvor der både er plads til dårlige jokes, bordfodbold, brætspil, firmafester, fredagsøl og fitness-klub.
Køleskabet er altid fyldt med sodavand og øl – og den sidste fredag i måneden samles vi alle sammen til den traditionsrige og højt elskede pizzafredag!
Mød dine kommende kollegaer, og læs mere om Webamp her.
Du er en ambitiøs holdspiller, som har arbejdet med SEO før. Og så vil du være en del af et uformelt men resultatorienteret bureau med højt til loftet og plads til læring. Vigtigst af alt er du SEO-specialist, som har både teknisk og content erfaring – gerne fra bureau.
Det er et plus, hvis du har en eller flere Google-certificeringer (for eksempel Google Analytics Certification).
Du kommer til at udgøre en vigtig rolle i Webamps SEO-afdeling. Her vil du i samspil med resten af SEO-holder sikre, at afdelingen altid kan løfte alle SEO-mæssige udfordringer anno 2021.
I praksis vil dine opgaver blandt andet bestå af:
Læs mere om arbejdsmiljøet og kulturen i Webamp her.
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV til Frederik Rosenkilde job@webamp.dk eller i formularen. Vi holder jobsamtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Frederik Rosenkilde på telefon 28 15 70 86 eller på mail job@webamp.dk.
Adresse: WEBAMP ApS, Vester Farimagsgade 3, 1606 København V
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 31. Marts 2021. Vi afholder samtaler løbende
Opstart: Hurtigst muligt
Vi elsker både store og små udfordringer - hvad er din?