Trine Parsberg

Stilling: Social Media Manager
22. oktober 2021

Kom godt i gang med Instagram Reels og Reels Ads!

Har du nogensinde taget dig selv i at tænke: “Hvad pokker skal min virksomhed bruge Instagram Reels til?”. Kan du nikke ja, vil vi gerne låne din tid de næste par minutter. 

Ifølge Instagram, har Reels en bred global scene og er én af de hurtigst voksende måder, hvor virksomheder kan ramme nye følgere og blive opdaget på tværs af målgrupper. 

Det er derfor vigtigt ikke at undervurdere Reels’ positive effekt på din Instagram profils reach og engagement rate. Og vi tænker, at du selvfølgelig ønsker at øge dine antal følgere og få mere opmærksomhed til din virksomhed. Det er her, at Reels skal være dit stærkeste værktøj! 

Er du blevet nysgerrig på Instagram Reels, så læs med her!

Scroll ned til dét, du vil læse – eller læs det hele fra ende til anden


Hvad er Reels?

Instagram Reels er kommet for at blive – og for at blive en del af jeres Social Media Strategi. 

Reels er Instagrams svar på TikTok, som har vokset sig stort hos både Gen-Z og millennials.

Instagram Reels gør det muligt at lave interaktive videoer på op til 60 sekunder, hvor musik og lydklip er essensen af oplevelsen. Reels giver dig mulighed for at klippe videosekvensen ind i din Instagram App, hvorfor du ikke behøver andre værktøjer eller apps til at klare arbejdet. Du kan dele Reels i jeres story eller i feedet for at nå ud til alle jeres følgere. Men en af de store fordele ved Reels er, at algoritmen lige nu giver mulighed for et enormt reach og views – så I kan ramme endnu flere potentielle kunder.

Bonusinfo: Et view defineres ved, at en bruger ser jeres Reel i mere end 3 sekunder.

Instagram Reels algoritme

Her er hvad Instagram selv har sagt om deres algoritme, og hvad I kan gøre for at få jeres Reels prioriteret:

Instagram kan godt lide når:

  • Folk ser hele jeres Reel
    Instagram kan godt lide, når folk ser hele jeres Reel. Derfor bør I også overveje, hvor lang jeres videosekvens bør være. Laver I en Reel på op til 60 sekunder, vil chancen for at den bliver set fra start til slut være langt mindre, end hvis I lavede en video på 10-15 sekunder. Vores erfaring er, at 10 sekunder er den mest optimale længde på en Reel.
  • Liker og kommenterer din Reel
    Sørg for at opfordre til interaktion, når I laver en Reel, så I kan få så mange likes og kommentarer som muligt. Et andet trick for at få gang i eksponeringen og algoritmen er, at bede jeres kollegaer om at gå ind og se jeres Reel, like og kommenterer den.
  • Klikker på lyden du har anvendt
    Folk klikker gerne på lyden, hvis de overvejer selv at bruge den. Derfor er det en god ide at lave sin research inden I går i gang med at producerer jeres Reel. Gå evt. på TikTok og find ud af hvad der trender derinde i form af musik og lydsekvenser. Instagram er ca. 14 dage “forsinket” hvad angår trends. Så hvis noget trender på TikTok, så kan du være sikker på, at det snart vil trende på Instagram.

Instagram kan desuden ikke lide når:

  • Du anvender videoer med vandmærke fra TikTok.
  • Når du poster politisk content.
  • Du uploader video i dårlig kvalitet.

Alt du skal vide om Reels Ads

I juni 2021 blev det muligt at annoncere på placeringen Reels. Ifølge Instagram er Reels den bedste placering til at ramme brugere som ikke følger jer, og til blive opdaget verden over. Reels Ads minder meget om Stories Ads, men der er en række specifikationer, der adskiller dem. For eksempel kan du med Reels ikke kan uploade billeder, og du skal anvende en video i formatet 9:16. Du kan uploade en video der varer i op til 60 sekunder. Videoen vil herefter loope, såfremt at brugeren ikke scroller videre. Brugeren kan også like, kommentere, gemme og dele Reels annoncer, hvilket giver mulighed for at skabe interaktion med jeres målgruppe. 

Det der er vigtigt, hvis I beslutter at annoncere på Reels er, at I tilpasser jeres kreative, så det matcher det, som brugeren forventer at se, når de ser Reels. Sørg for at bruge musik eller lyd, og anvend effekter som f.eks. transitions. Lav en masse research og indsaml ideer og inspiration til, hvordan I kan præsenterer jeres produkt eller service, så det passer ind i Reels-universet.

Kom i gang med jeres første Reels

Vi har lavet en ‘step-by-step’ til dig, så du kan få lavet din første Reel uden at drukne i de mange fede funktioner og muligheder, som Instagram Reels har!

Step 1 – Hvor er Reels funktionen i Instagram!

Første step indebærer, at du åbner kameraet til Instagram Stories og finder funktionen ‘Reels’.

Step 2 – Optag klip eller indsæt fra kamerarulle

Nu skal du igang med at lave din Reel. Og der er flere muligheder. Du kan optage klip nu og her ved at trykke på ‘optag’ knappen eller du kan indsætte eksisterende klip fra din kamerarulle. Det er også muligt at indsætte billeder fra kamerarullen.

Når du har optaget eller indsat et klip/billede, kan du slette det eller beskære længden det skal vises i din Reel. Det gør du ved at trykke på klippet i venstre hjørne.

Step 3 – Reels’ smarte værktøjskasse

Når du har indsat de klips og billeder, som du kunne tænke dig i din Reel, kan du bruge en række redskaber til at redigere i din Reel, så den passer perfekt til din virksomhed!

  • Tryk på (1) Lyd for at vælge hvilken sang, som du ønsker skal spille på din Reel. Husk at virksomheder ikke har adgang til al musik på Instagram på grund af licensbegrænsninger. Det er kun muligt at bruge det, som din virksomhed har rettigheder til. Tryk på (2) Længde for bestemme om din Reel skal være 15, 30 eller 60 sekunder.

  • Ved at trykke på (3) Hastighed kan du ændre i hastigheden på dine videoklips. Når du trykker på (4) Effekter, kan du vælge imellem en masse forskellige effekter og gøre din Reel mere spændende, så den skiller sig ud fra mængden på Instagram!

  • Effekten (5) Timer hjælper dig med at optage videoklips ‘hands-free’. Du kan sætte timeren til at tælle ned fra 3 eller 10 sekunder og samtidig vælge hvor lang tid den skal filme.

  • Når du har optaget et videoklip kommer (6) Juster-effekten frem. Den giver dig mulighed for at arrangere dit næste videoklip i forhold til det foregående videoklip. Så kan du nemt skabe en glidende overgang – det synes vi er ret smart.

  • Når du har optaget din Reel, kan du tilføje en masse sjove effekter. Du kan vælge filtre, tegne, redigere i lyden og tilføje tekst, emojis, klistermærker og gifs. Det giver lige din Reel det sidste touch! 

    Sådan! Nu er du lavet din første Reel. Det gik da ret godt, ikke sandt? Det er tid til at dele din Reel på Instagram, så dine følgere kan se den.

    Step 4 – Del din Reel på Instagram

    Du deler din Reel ved at trykke på Næste-knappen. På dele-siden har du mulighed for at bruge diverse hashtags, tagge andre profiler og samtidig beskrive din Reel med en lille tekst.

    Så mangler du bare at vælge et cover til din Reel. Det gør du ved at trykke på coverbilledet og vælge et lille billede fra din Reel. Nu er du klar til at offentliggøre din Reel.

    Vi gør os i glade kunder!

    Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!




    Vil du samarbejde med os?

    Vi elsker både store og små udfordringer - hvad er din?