Webamp guide
Webamp / Academy / Sitemap

Sitemap

Et sitemap kan gøre det nemmere for søgemaskiner at finde rundt på din hjemmeside – og kan derfor også hjælpe din SEO. Men hvad er et sitemap, hvorfor er det vigtigt, og hvordan opretter du det i praksis? Læs med, og bliv klogere.

Adam Ketelsen
Sidst opdateret: 5. dec. 2022

Hvad er et sitemap?

Et sitemap er kort og godt en oversigt over webadresser og indhold på din hjemmeside. Formålet med et sitemap er at gøre det nemmere at finde rundt på hjemmesiden – for maskiner (botter) såvel som mennesker (brugere). Derfor er de også vigtige for din søgemaskineoptimering.

Ligesom botter og brugere navigerer hjemmesider forskelligt, og ligesom der findes forskellige typer af indhold, findes der også flere forskellige typer sitemaps. De forskellige typer omfatter:

  • XML-sitemaps
  • HTML-sitemaps
  • Billed- og video-sitemaps.

XML-sitemap – hvad er det?

Set i et SEO-perspektiv er et XML-sitemap det vigtigste af de forskellige typer sitemap. XML-sitemappet hjælper nemlig søgemaskiner med at navigere i og indeksere indholdet på din hjemmeside.

På den måde sikrer de, at søgemaskiner kan finde alt indholdet på din hjemmeside. Derfor kan et XML-sitemap også være vigtigt for din SEO – især hvis du har en stor hjemmeside med mange webadresser.

Hvordan ser et XML-sitemap ud?

Et XML-sitemap ser nogenlunde således ud (simplificeret eksempel med kun én URL):
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<urlset xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9">
  <url>
    <loc>https://www.hjemmeside.dk/underside</loc>
    <lastmod>2022-12-02</lastmod>
  </url>
</urlset>

XML-sitemappet er ikke direkte synligt for brugere, men kan som regel kunne tilgås ved at indtaste en af følgende webadresser i adressefeltet i din browser:

  • https://hjemmeside.dk/sitemap
  • https://hjemmeside.dk/sitemap.xml
  • https://hjemmeside.dk/sitemap_index.xml

Hvordan opretter jeg et XML-sitemap?

I praksis opretter du dit XML-sitemap ved at angive det i din hjemmesides robots.txt-fil eller ved at indsende det i Google Search Console, som er Googles webmasterværktøj. Bruger du som mange andre WordPress, kan du tilgå robots.txt-filen i Yoast SEO under værktøjer > Fil-editor.

I dansk sammenhæng er det ofte tilstrækkeligt at indsende dit sitemap i Google Search Console, da Google med en markedsandel på 93 % sidder tungt på det danske marked. Sagt med andre ord er det på Google, at du finder størstedelen af din danske målgruppe, og du kan derfor med ro i maven koncentrere dig om at tænke Google-first i din SEO-strategi.

I danske SEO-kredse kan man mere eller mindre snakke om Google-optimering frem for søgemaskineoptimering, da Bings og andre søgemaskiners markedsandel er så lille, at det knap kan betale sig at søgemaskineoptimere mod disse. Prøv selv at sammenligne resultaterne af henholdsvist en Google- og Bing-søgning. De færreste SEO-folk har Bing med i ligningen, og derfor vil Bings resultater i mange tilfælde væres anderledes end Googles.

Her er jeg i gang med at indsende webamp.dk’s sitemap til Google.

HTML-sitemap – hvad er det?

Et HTML-sitemap er i bund og grund en klikbar liste over undersider på din hjemmeside. Et HTML-sitemap tjener på mange måder samme funktion som et XML-sitemap, men skal til gengæld gøre det nemmere for brugere at navigere din hjemmeside.

HTML-sitemappet vil være synligt og læsbart på sin egen unikke URL for dine brugere – på samme måde som hvilket som hvilken som helst anden URL vil være det. Linket til HTML-sitemappet bliver typisk placeret i hjemmesidens footer.

Er et HTML-sitemap nødvendigt?

HTML-sitemappet er efterhånden en noget overflødig størrelse – både i forhold til brugeroplevelse (UX) og SEO.

I forhold til brugeroplevelsen har de fleste moderne hjemmesider en menustruktur, der gør det nemt for brugere at finde rundt, ligesom mange hjemmesider har interne søgefunktioner. Derfor tjener HTML-sitemappet sjældent en reel funktion i forhold til UX.

I forhold til SEO er HTML-sitemappet endnu mere overflødigt, hvis du da vel at mærke har et XML-sitemap installeret på din hjemmeside – dog har SEM-opslagsværket Search Engine Journal en anden opfattelse.

Derudover er det også en noget udateret praksis at bruge HTML-sitemappet i sin SEO-strategi. For en håndfuld år siden – inden diverse af Googles algoritme-opdateringer gjorde livet surt for black hat-SEO-udøvere – blev HTML-sitemaps flittigt brugt til at manipulere keyword rankings på specifikke URL’er, fordi SEO-folk brugte dem til at manipulere hjemmesiders interne link-profil.

Billed- og video-sitemaps – hvad er det?

Billed- og video-sitemaps er en noget overset størrelse, da det ikke er relevant for særligt mange hjemmesider. Men hvis billeder og/eller videoer er det primære fokus på din hjemmeside, kan du med fordel overveje at oprette et billed- og/eller video-sitemap på din hjemmeside. På den måde sikrer du Google nemmere adgang til visuelt indhold frem for specifikke webadresser.

Her er et simpelt eksempel på et video-sitemap fra Google Developers.

<url>
  <!-- URL of the host page -->
  <loc>https://example.com/mypage</loc>
  <!-- Information about video 1, like the title and URL for the video's media file -->
  <video:video>
    <video:title>Grilling steaks for summer</video:title>
    <video:content_loc>
      http://streamserver.example.com/video123.mp4</video:content_loc>
  </video:video>
  <!-- As many additional <video> entries as you need -->
  <video></video>
</url>

Ofte stillede spørgsmål om sitemaps

Hvad er et sitemap?

Et sitemap er en oversigt over undersider på din hjemmeside, som hjælper søgemaskiner og brugere med at finde rundt på siden.

Er et sitemap nødvendigt?

Et XML-sitemap hjælper søgemaskiner med at finde og forstå dit indhold bedre, og er derfor fordelagtigt i forhold til SEO – ikke mindst på store hjemmesider med mange undersider.

Skal alle sider på en hjemmeside være med i sitemappet?

Alle sider, som skal indekseres af og findes på Google, skal med i sitemappet. Typisk vil man ekskludere tak-sider og i nogle tilfælde forfatter- og kategoriarkiver.

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.

Vi gør os i glade kunder!

Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!

Vi guider dig til succes

Vi er en et hold af specialister, der elsker at udfordre dét, vi allerede ved.

Nyhedsbrev

Få vores viden inden for Google-verdenen.