Ymyl
Webamp / Academy / Dine penge, eller dit liv! – Få styr på din YMYL-hjemmeside

Få styr på din YMYL-hjemmeside

Arbejder du med kunders helbred, sundhed eller finanser – så arbejder du indenfor, hvad SEO-nørder, kalder for Your Money Or Your Life-branchen. En branche, hvor du skal skrue på de helt rigtige parametre for bare at komme op på side 3 i Googles søgeresultater.

… og desværre er det altså sådan, at hele 75% af googlende aldrig klikker sig videre fra side 1 (Kilde: Imforza).

Det er derfor safe to say, at du skal lægge mange kræfter i at sikre, at din hjemmeside ser troværdig ud i Googles øjne.

Konsekvensen ved ikke at gøre det, spørger du?

… Åh, jamen bare, at du ikke vil få kunder gennem verdens største søgemaskine.

Den søgemaskine, som folk tyr til hver dag, når de ønsker svar på deres spørgsmål – og hjælp til deres problemer.

Og den søgemaskine – som har over 40.000 søgninger i sekundet hver evigt eneste dag

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 6. jan. 2023

Hvad er YMYL (your money or your life)-sider?

Lad mig dykke ned i det og blive mere konkret.
Your Money Or Your Life-sider er hjemmesider, hvis service eller produkt muligvis kan påvirke en læsers helbred, sikkerhed, økonomiske situation eller overordnede livskvalitet.

I følge Google kan det være:

  • Hjemmesider du kan overføre penge igennem eller webshops, hvor du netop skal hive betalingskortet frem.
  • Hjemmesider der tilbyder finansiel rådgivning eller information om alt, hvad der har med pensionsordninger, forsikringer, SKAT, aktier og andre former for investeringer at gøre
  • Hjemmesider der tilbyder services eller rådgivning om både mental og fysisk sundhed, sygdomme og medicin. Det kan eksempelvis være tandlægers, fysioterapeuters, privathospitalers eller psykologers hjemmesider.
  • Hjemmesider med juridisk rådgivning – fx om ægteskaber og testamenter
YMYL-Y

Så Signe, hvad er løsningen?

Et særligt vigtigt kriterium for at være synlig på nettet for en YMYL-side – er at leve op til Googles famøse “E-A-T-model”.

E-A-T er på Googles top 3 af vigtigste parametre for at blive rangeret højt i søgeresultaterne. Det står for “Expertise, Authority og Trust”.

Kan du vise, at du:

  • Er ekspert indenfor dit felt.
  • At du har autoriteten til at fortælle om og tilbyde services indenfor din branche.
  • At din virksomhed og din hjemmeside er troværdig og sikker at bevæge sig på…

… Så har du god “E-A-T” på din hjemmeside.

Sådan forbedrer du din YMYL-hjemmeside

Lad mig komme til sagens kerne – og dele ud af mine erfaringer.

Først og fremmest – går du aldrig galt i byen med at sværge til Googles Quality Guidelines, som var de, din bibel. Deres kvalitets-retningslinjer handler om at forbedre brugeroplevelsen for deres kunder, og derfor kan en grundig forståelse af dem altid hjælpe.

Men udover mit indledende mainstream-råd – har jeg 12 mere konkrete tips i ærmet ↓

FÅ OGSÅ: En gratis SEO-analyse af din hjemmeside.

1. Spray erfaring og troværdighed ud over det hele

Du skal vise, at I har fuldstændig styr på E´et, A´et og T´et i E-A-T med en killer om-os-side. Kort sagt: spray erfaring og troværdighed ud over det!

Vis først og fremmest, hvem der står bag virksomheden.

Fortæl om jeres årelange erfaringer indenfor jeres branche, link ind til de priser, I har vundet og de publikationer eller artikler, I har skrevet om jeres fagfelt.

Vis at I er medlem af foreninger, medlemsorganisationer og hvad-ved-jeg, der udtrykker, at I er en inkarneret del af jeres erhverv.

Fortæl om de rosende nyhedsartikler, der er blevet skrevet om jeres virksomhed.

Kom også ind på historien bag forretningen – og hvordan den startede helt tilbage i 1975, dengang oldemor Grethe med sved og tårer grundlagde fysioterapi-klinikken.

2. Service-sider er slet ikke nok

En hjemmeside skal både have primært og supplerende indhold.
Det betyder, at din hjemmeside ikke kun skal have sider, der handler om din virksomheds ydelser.

Du skal også have sider, der forbedrer brugeroplevelsen, “bare for at forbedre brugeroplevelsen” – og giver værdifuld rådgivning “bare for at give værdifuld rådgivning” .

Ejer du en tandlægeklinik, så skal du fx ikke kun have info om, hvordan man bestiller en tandrensning – men også om, hvad den bekymrede cola-drikkende kan gøre for at forebygge gule tænder.

YMYL-M

3. Publicer artikler i anerkendte fagblade og skriv gæsteartikler

Med fagrelevante publiceringer i anerkendte fagblade og andre typer online magasiner, kan du virkelig vise, at du er ekspert indenfor dit område.

Har du publiceringer fra universitetstiden liggende i gemmerne, kan du også bruge dem til at kaste lys over din ekspertise.

Andre muligheder er at hyre andre fagmænd i branchen med et godt ry til at medforfatte en artikel – eller at eksperimentere med gæsteblogging på andre kvalitets-sider for at sprede dit og virksomhedens navn.

LÆS OGSÅ: 15 konkrete tips til at skrive en god landingsside.

4. Hav synlig kontaktinformation

Hvad er mere utroværdigt end en afsender, du ikke kan komme i kontakt med?

Der er også andre måder at fortælle Google på, at din tandlægeklinik har ekspertise, autoritet og er troværdig. Du kan bruge “struktureret data” i form af Schema.org. Det lyder måske lidt langhåret, men det er det ikke.

Schema.org kan ses som et “ordforråd” i kode, og er en måde at definere og præsentere indhold på din side på – for at hjælpe Google med at forstå, hvad dit indhold rent faktisk betyder.

Med struktureret data, kan du fortælle Google meget hurtigt, hvor lang tid din virksomhed har eksisteret, at det er en tandlægeklinik og hvem der ejer den.

Du kan endda også udpensle – at din tandklinikassistent Kaj Andersen, som står på jeres “om-os-side”, arbejder på jeres klinik på Strandvej 63, er uddannet på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Panum og er den samme Kaj Andersen, der har en skribentprofil på tandlægebladet.dk.

Hvordan, spør´ du?

Ved at udfylde nogle præ-definerede “markups” med din information og indsætte i koden på din hjemmeside.

Du kan bruge Schema i tre forskellige “former”: microdata, RDFa eller JSON-LD. Google har anbefalet JSON-LD, og derfor plejer vi at holde os til det!

Er der en indre schema-nørd gemt i dig, så læs meget mere om det i Alexis Sanders´ blogindlæg her eller tag et kig forbi jsonld.com.

5. Tal “JSON” og fortæl Google, hvem I er

Dine målgrupper googler naturligvis forskellige ting, afhængigt af hvor de er i kunderejsen. Det er ikke det samme, de googler, når de lige er begyndt at mærke til sit pain point og ikke kender løsningen endnu, som når de ved, hvad de vil købe, hvor og hvorfor.

En del af din SEO-strategi bør være at kortlægge, hvilke stadier i købsprocessen, det giver mening for dig at blive synlig i.

Det er en god idé at være synlig og behjælpelig i alle stadier – fra start til slut. Men er ressourcerne ikke til det, skal du prioritere. Læs meget mere om, hvordan du laver en søgeordsanalyse baseret på kunderejsen her.

6. Værn om dit ry som en bjørn om dens unger

Få gang i din virksomheds ry og skab god omtale!
Det kan du bl.a. gøre ved at prikke til pressen.

Men husk! … Der er forskel på, om det er betalt pressedækning, eller om det er en journalist, der skriver en artikel, fordi du rent faktisk har givet ham noget at skrive om.

Google kender i de fleste tilfælde godt forskellen – og vægter ikke begge dele lige højt på værdi-skålen.

Læg også kræfter i at få positive anmeldelser på Google, Facebook og Trustpilot – og at skrive kundecases på din hjemmeside.

God omtale fra andre kilder, end virksomheden selv, viser tegn på autoritet. Stoler andre folk på virksomheden, har Google også lettere ved at stole på den.

LÆS OGSÅ: Hvordan håndterer du negative anmeldelser på nettet?

YMYL-Y

7. Væk med alt, der kan virke shady

Tænk over det. Er der funktioner, der kan virke scammy eller spammy på din side? Såsom pop ups, man ikke kan klikke væk, eller kommentarfelter fyldt med spam-kommentarer?

Væk med dem alle – og så er den ged barberet.

8. Vis din sides formål!

Det skal skildres klart og tydeligt, hvad formålet med hjemmesiden er. Ingen skjulte agendaer.

Når Googles kvalitets-bedømmere kigger forbi din hjemmeside, bedømmer de, hvad dine siders formål er – om det er klart og tydeligt – og om den enkelte side lever op til formålet.

9. Bliv ved med at skabe værdi

Husk regelmæssigt at publicere værdifuldt indhold på din hjemmeside.

Ved at skyde masser af relevant og brugbart nyt indhold ud i form af blogindlæg, videoer, landingssider og infografikker, viser du, at du er aktuel og forsøger at skabe værdi for dine læsere.

10. Hav tillidsvækkende og behjælpelige FAQ´er

Giver det mening ift. din forretning, kan du være dine brugere behjælpelig med en grundig FAQ. Det er særligt T´et i E-A-T, du her rykker på ved at hjælpe brugeren i mål med at finde svar på sine spørgsmål.

11. Til webshops: er handelsbetingelser, refunderingspolitik mm. klare og tydelige?

Sidder du med en webshop, er det væsentligt at være gennemsigtig med informationer om handelsbetingelser, fragtomkostninger, refunderingspolitik, leveringsinformation and so on.
Når der er betalingskort involveret, skal gennemsigtigheden og sikkerheden være top-notch.

DERFOR (og af mange andre årsager) er det også vigtigt, at din side naturligvis er SSL-certificeret.

YMYL-L

12. Zoom ind på alle tillidstegn

I det hele taget, skal du hele tiden spørge dig selv, hvorfor folk burde stole på din virksomhed, når de møder din hjemmeside. Er der tillids-tegn nok?

Har du svært ved at bedømme det, kan du lave en gratis survey-undersøgelse via surveymonkey.com, hvor du spørger folk, der ikke har været inde på din hjemmeside før – hvad deres førstehåndsindtryk er af siden.

Det er dem, og ikke dig, der ved det bedst.

LÆS OGSÅ: Regex – Digital magi til procesoptimering

Få sparring af vores SEO-hold

Er du på udkig efter et bureau, der kan give dig en status på din virksomheds E-A-T – kan jeg og mit hold give dig et par gratis anbefalinger.

Der er mange andre måder at forbedre troværdigheden af din side på – og vi vil altid gerne dele ud af vores erfaringer!

Send os endelig en mail på info@webamp.dk og skriv E-A-T i emnefeltet eller ring til vores hovednummer på +45 70 60 50 28 .

Du kan også læse mere om, hvordan vi laver SEO lige her eller få en gratis SEO-rapport.

MANGE tak fordi du læste med!

LÆS OGSÅ: Vælg søgeordsanalyse frem for gefühl

Bliv endnu klogere på SEO, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores SEO-specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere på SEO i Webamp Academy.