Østerbro Vin

Stigning i organisk trafik på 73 % i 2020 gav stigning i omsætning på 66 % – sådan fik vi lokal københavnsk vinhandler på det digitale landkort.

Udvalgte resultater

78
Organiske søgeord i top 3 på Google
225
Organiske søgeord i top 10 på Google
73,36 %
Stigning i organisk trafik i 2020
66,54 %
Stigning i omsætning via webshop i 2020
Quote icon
Altid hjælpsomme og giver hurtige og gennemtænkte løsninger.
Philip Sørensen
Indehaver Østerbro Vin
Østerbro Vin & Spiritus logo

SEO-indsats gav øget salg i både fysisk og digital butik

Østerbro Vin er en vinhandler på Østerbrogade i København. Her byder Philip og hans personale kunderne indenfor i et overflødighedshorn af velsmagende vine, specialøl, spiritus og specialiteter.

Butikken er lidt af en institution på Østerbro – men kunderne kommer også fra resten af københavnsområdet for at få ekspertviden om det store sortiment.

Information om kunden

Hjemmeside

Periode

Fra februar 2018

Opgave

Målet for Østerbro Vin var ret håndgribeligt: Der skulle mere trafik og omsætning på webshoppen. For nok var den fysiske butik kendt og velrenommeret i lokalområdet på Østerbro. Men den spæde webshop havde beskeden trafik og omsætning.

Webamps opgave var derfor at øge webshoppens synlighed i de organiske resultater – både på produktspecifikke transaktionssøgninger som ‘Amaretto’ og ‘Pisco’, men også på mere kommercielt undersøgende søgninger som ‘dansk specialøl’ og ‘vinbutik københavn’.

Løsningsmodel

For at realisere Østerbro Vins ønske om øget online synlighed iværksatte vi en målrettet SEO-strategi med fokus på både content, on-page SEO og teknisk SEO. Strategien tog afsæt i en grundig søgeordsanalyse, som løbende er blevet justeret i samarbejde med kunden.

Helt konkret indebar løsningsmodellen omfattende optimeringer af kollektions- og produktsider – blandt andet i form af fængende og informerende produkttekster, samt optimering af meta tags, alt tekster og produktbilleder.

Samtidig gav vi webshoppens filtreringsfunktion en overhaling for at skabe en mere brugervenlig kundeoplevelse, ligesom vi løbende har arbejdet med omdirigering af døde sider, mobiloptimering og andre former for teknisk optimering.

Endelig satte vi os grundigt ind i forretningen; hvilke produkter gav mest afkast, hvordan så kundernes købsmønstre ud? Det skulle sikre, at webshoppen ikke udkonkurrerede den fysiske butik – men understøttede den.

Vi har gjort følgende:


  • SEO
  • Content
  • Konverteringsoptimering
  • UX

Flere kunder og mere omsætning – både i den digitale og virkelige verden

SEO-strategien har i den grad båret frugt. For eksempel ligger Østerbro Vin i skrivende stund i top 5 på produktspecifikke søgeord som ‘pisco’, ‘møns bryghus’ og ikke mindst ‘amaretto’ – et søgeord med omkring 3.000 månedlige søgninger. Vinhandleren kan samtidig glæde sig over også at ligge i top 5 på vigtige kommercielt undersøgende søgninger som ‘vinhandler københavn’, ‘vinbutik københavn’ og ‘vinforretning københavn’.

Ønsket om kunder uden for lokalområdet er også blevet opfyldt. For eksempel udgør kunder fra Midtjylland knap 10 % af alle besøgende, ligesom kunder fra Region Syddanmark og Region Sjælland udgjorde henholdsvist 8 og 6 % af webshoppens kundekreds i 2019 og 2020.

SEO-indsatsen har dog ikke kun haft effekt på onlinesalget – men også på salget i den fysiske butik. Mange forespørgsler i butikken på Østerbro kommer nemlig fra kunder, der har opdaget Østerbro Vin i Googles søgeresultater. Det betyder blandt andet, at vinhandleren næsten har tidoblet sit salg af Pisco i sin fysiske butik.

SEO-indsatsen har kort sagt skabt øget synlighed, flere kunder og højere omsætning for Østerbro Vin – både i den digitale og virkelige verden.

Vi gør os i glade kunder!

Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!

Vi guider dig til succes

Vi er en et hold af specialister, der elsker at udfordre dét, vi allerede ved.

Nyhedsbrev

Få vores viden inden for Google-verdenen.