Omfattende online annoncering gav salget en solid saltvandsindsprøjtning
Butik24 er en dansk webshop, som sælger forbrugerelektronik og husholdningsprodukter fra både kendte og nicheprægede brands. Virksomheden har blot nogle år på bagen, men har i dag et universelt udvalg af næsten alle tænkelige produkter til såvel underholdning som husholdning.
Til trods for det store sortiment og webshop-formatet er Butik24 en virksomhed med kvaliteten og kundeplejen i centrum – eller i medejer Frederik Jensens egne ord: “Vi yder den service, vi gerne selv vil have”.
Opgave
Som ny spiller på et marked med høj konkurrence var Butik24’s største udfordring online synlighed – eller rettere manglen på samme. Webamps opgave var derfor at gøre Butik24 synlig i søgeresultaterne og øge omsætningen. Målet var altså rangering såvel som konvertering.
Løsningsmodel
For at give Butik24’s online tilstedeværelse et øjeblikkeligt boost iværksatte Webamp en målrettet Google Ads-kampagne. Kampagnen skulle skabe fokus på en række udvalgte produkter og samtidig sikre, at Butiks 24’s investering i online markedsføring gav afkast. Og med et foreløbigt ROAS på 750 % har investeringen da også været profitabel.
Derudover har vi løbende søgemaskineoptimeret webshoppen – blandt andet i form af linkbuilding og velskrevne produkttekster. Arbejdet med at skabe skriftligt indhold har desuden haft til formål at fastholde og fænge sidens besøgende – og dermed sikre, at trafikken fra Google Ads konverterer til betalende kunder.
Vi har gjort følgende:
Google Ads
Content Marketing
Konverteringsoptimering
SEO
Resultater
Samarbejdet med Webamp har været fordelagtigt for den aspirerende webshop. Den stigende omsætning er primært kommet via Google Ads, men SEO-samarbejdet og samspillet mellem Google Ads og SEO har også givet pote. Det har blandt andet vist sig i antallet af landingssider på side 1 i Googles søgeresultater og den generelle stigning i konverteringer.
Øget omsætning i webshop:
290 % i december 2019 (i forhold til december 2018)
Stigning i sidevisninger:
235 % i december 2019 (i forhold til december 2018
Stigning i konverteringer:
526 % i december 2019 (i forhold til december 2018
Antal landingssider på side 1 på Google:
17
Kundeudtalelse
Som kunde i Webamp er der altid mulighed for sparring. Direktøren, Nicolai, står til rådighed, når behovet opstår, og hvis der er spørgsmål, han ikke selv kan svare på, sætter han os i kontakt med den rette specialist. Og så har Webamp en størrelse, hvor man føler sig set – man drukner ikke i mængden af kunder. Et abonnement hos Webamp er ikke bare et køb. Det er et samarbejde.
- Frederik Jensen -
Vil du samarbejde med os?
Vi elsker både store og små udfordringer - hvad er din?