Hvad er toksiske links? Hvordan påvirker de din SEO? Og hvad skal du gøre ved dem? Det bliver du klogere på i dette indlæg.
Lige siden Googles Penguin update 4.0 tilbage i 2012 har backlinks (og links generelt) været et omdiskuteret emne.
SEO-specialister har altid haft delte meninger om toksiske links – om det så omhandler graden af det toksiske links, om det er en rangeringsfaktor, eller blot om det overhovedet betyder noget for SEO på domænet generelt.
I de senere år et dette emne kommet længere frem i søgelyset, da Google løbende dokumenterer, at deres søgemaskine er udviklet, så den selv kan differentiere mellem lav kvalitetslinks og toksiske links.
Toksiske backlinks er enten backlinks med lav kvalitet eller backlinks, der har det formål at manipulere rangeringer i søgemaskinerne.
Google anser sådanne links at være et brud på deres såkaldte Webmaster Guidelines. Som SEO-specialist skal du derfor være mere fokuseret på kvaliteten af links frem for kvantiteten for at undgå faldende rangeringer eller straf.
Her er nogle eksempler på toksiske links:
Her har SEMrushs Backlink Audit for eksempel identificeret intet mindre end 4.078 backlinks på vores kundes hjemmeside, som over en længere periode var blevet angrebet af spam links. Som du kan se på billedet, havde en god andel af dem karakter af at være pornografiske – med andre ord: toksiske! Mange af dem kom i øvrigt også fra samme IP-adresser, ligesom de alle kom inden for en kort periode.
Der kan være forskellige årsager til, at et link bliver toksisk.
Oftest giver domæner med meget lav autoritet også links af lav kvalitet. Det kan være sider, der slet ikke er indekserede eller sider med en ikke-eksisterende backlink-profil. Det kan også være sider, der omhandler porno/gambling osv.
En god måde at se et domænes autoritet er at bruge et værktøj som Ahrefs eller SEMrush – her skal man blot indtaste hjemmesiden i værktøjet, og det vil vise en DR (domain rating). Hvis domænets rating er under 10, vil det kræve en gennemgang af domænet/linket, og du bør undersøge, om det skal fjernes.
Det kan være flere kopier eller kloner af hjemmesider (med forskellige URL’er), der alle linker ind til din hjemmeside. De bruger oftest præcis samme ankertekst, har samme side opbygning osv.
Google vil ansé disse sider som duplikerede sider med det formål at udelukkende opbygge et større linkprofil til eget domæne.
PBN er en metode, hvor man opbygger og vedligeholder en samling af hjemmesider, der udelukkende har det formål at skabe backlinks til andre hjemmesider – typisk er det gamle, udløbne domæner, der bliver opkøbt restaureret.
Mange SEO-specialister vil argumentere for, at Google aldrig kommer til at opdage en PBN. Dog har Google aktivt opsporet PBN’er i mange år, og har straffet sider helt tilbage fra 2014. I sidste ende vil Google fange PBN, og deres straf kan være ganske ødelæggende for hjemmesidens rangeringer.
Nu ved du, hvad et toxic link er, og hvad der gør det toksisk – men hvordan bliver toksiske links så opdaget af Google?
Hvis din hjemmeside får for mange toksiske links, kan Google foretage en manuel handling for at straffe din hjemmeside. Google har nemlig et dedikeret hold, der holder øje med spam links, og om hjemmesider bryder deres Webmaster Guidelines.
Din hjemmeside kan være mål for manuelle straf hvis:
I modsætning til manuelle handlinger bruger Googles søgemaskine også deres crawlers til at scanne hjemmesider for toksiske links. Hvis deres crawlers spotter for mange toksiske links, der peger på din hjemmeside, kan den pålægge en algoritmestraf.
Når Google pålægger en algoritmestraf, får man ingen varsel. Det er derfor nødvendigt selv at finde frem til fejlen for at få hjemmesiden tilbage i søgeresultaterne. Men husk, at det ikke nødvendigvis er toksiske links, der har givet din hjemmeside en straf – Google bruger omkring 200 faktorer til at rangere hjemmesider, og der kan derfor være mange grunde til, at din hjemmeside er blevet straffet.
Lige som straf ved manuel handling, bliver din hjemmeside fjernet fra SERP, indtil problemet er løst. Du skal derfor gennemgå din hjemmeside trin-for-trin med et skarpt SEO-øje og gennemgå evt. ændringer på sitet for at finde og løse fejlen.
Her er nogle af de ting, du kan gøre for at undgå at blive straffet af Googles algoritme i fremtiden:
Hvis du opdager et toksisk link, eller et link-netværk, kan du med fordel bruge Google’s disavow-funktion, som kan findes her.
Her skal du uploade en .txt-fil, hvor du lister de toksiske links (eller domæner).
Formateringen skal ligne denne:
Som nævnt tidligere har Google i de seneste år løbende dokumenteret hvordan deres algoritme er blevet bedre til at skelne mellem toksiske links og påstår selv, at søgemaskinen kan ignorere links af lav kvalitet samt toksiske links
Holdet fra Ahrefs satte dette på prøve tilbage i december 2021, hvor de simpelthen prøvede at disavow ALLE 3,476 backlinks til tre af deres helt store blogposts.
Undersøgelsen gik på, at de skulle teste om links rent faktisk påvirkede rangeringer. Interessant nok så de med det samme et fald i trafik og rangeringer på deres tre blogindlæg, hvor et af dem mistede 18% af deres trafik fra search, og nogle af deres rangeringer var faldet fra 1. til 4. plads.
Den her undersøgelse viser, hvor stor en betydning din backlink profil kan have for din hjemmeside. Tænk bare på, hvad en stærkt backlink profil ville kunne gøre, hvis det var din hjemmeside der lå på en fjerdeplads med godt content samt en stærk teknisk profil, men stod uden en backlink-profil.
Bare fordi Google påstår, at deres algoritme kan differentiere mellem lav kvalitets- og toksiske links betyder det ikke, at vi skal kaste håndklædet ringen.
Det kan man dog godt få en fornemmelse af, når emnet bliver diskuteret så meget. I en twitter poll fra januar 2021 viser det sig, at 32% af de adspurgte ikke mener, at disavows var et vigtigt redskab længere. Af de adspurgte mente 42%, at det kommer an på situationen. Det forstår jeg godt.
For mig personligt, der har arbejdet med backlink profiler i flere år, mener jeg at vi løbende skal holde øje med vores backlink profiler, hvor vi bør tage disavows værktøjet i brug, hvis det står helt skidt til med backlink-profilen.
Vi kan jo ikke ignorere det faktum, at der findes masser af spam links derude, og selvom Google bliver bedre til at spotte disse links, skal vi også selv holde øje med udviklingen i vores backlink-profil for at undgå manuelle handlinger. Hvis du for eksempel ser et link netværk eller mirror pages, der linker ind til din side, kan du med fordel uploade disse til disavow-siden, så du sikrer dig, at de bliver ignoreret frem for blind at stole på Googles algoritme.
Men pas på! Disavow-værktøjet skal bruges med omhu. Som Google selv skriver:
This is an advanced feature and should only be used with caution. If used incorrectly, this feature can potentially harm your site’s performance in Google Search results.
En ting er helt sikkert: hvis du ikke er 100% sikker på, om et link kan skade din hjemmeside, så bare lad vær med at disavow det.
Virker det for langhåret at skulle identificere og afvise toksiske links? Hos Webamp er vi som SEO-bureau specialiseret i linkbuilding og best practices inden for SEO. Så er du bekymret for din hjemmesides backlink-profil, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Toxic backlinks er gift for din SEO. Det er backlinks af lav kvalitet eller som har til formål at manipulere rangeringerne på Google.
Hvis du har opdaget et eller flere toxic backlinks, så kan du indsende dem til fjernelse via. Google Search Console. Du skal uploade en .txt-fil med de toksiske domæner.
Hvis du har mange toksiske backlinks, så kan du risikere at Google straffer dig og dine placeringer. Det gør de, hvis de vurderer at din hjemmeside bryder deres Webmaster Guidelines.
Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores SEO-specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.
Bliv klogere på SEO i Webamp Academy.
Vi er ikke bange for udfordringer. Tværtimod elsker vi at udfordre dét, vi tror, vi allerede ved. For kun sådan kan vi skabe de bedste resultater for vores kunder.
Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!
Vi er en et hold af specialister, der elsker at udfordre dét, vi allerede ved.