Rich snippets giver mere synlighed i søgeresultaterne
Webamp / Academy / Rich snippets

Rich snippets

Rich snippets er en vigtig del af CTR-optimering, da de giver mere synlighed i søgeresultaterne og øger chancen for klik. Men hvad er det nu lige rich snippets er – og hvordan kan du implementere dem i sin SEO-strategi? Det bliver du klogere her.

Adam Ketelsen
· SEO-specialist
Sidst opdateret: 14. dec. 2022

Hvad er rich snippets?

Rich snippets – eller udvalgte uddrag – er kort og godt supplerende information i søgeresultaterne. De bidrager altså med mere end standard meta tags som URL, title tag og metabeskrivelser.

Rich snippet kan være alt fra produktanmeldelser, priser og lagerbeholdning til FAQ’er og indholdsfortegnelser. 

Her ser du 3 eksempler på rich snippets (de røde markeringer):

Fælles for de mange typer rich snippets er, at de giver brugerne ekstra info om en given landingsside allerede på resultatsiden. Derudover får de dine søgeresultater til at skille sig ud fra de øvrige. Og det giver følgende ligning:

Ekstra info til brugerne + blikfang = flere klik.

På den måde er rich snippets en essentiel del af din CTR-optimering (også kendt som optimering af klikrate).

Selvom rich snippets ikke er en direkte rangeringsfaktor og dermed ikke som sådan har indflydelse på din SEO, vil enhver SEO-konsulent med respekt for sig selv stræbe efter få rich snippets på deres søgeresultater. For nok er essensen i SEO at opnå synlighed i de øverste søgeresultater, men et søgeresultat, der ikke tiltrækker klik – og dermed trafik til en hjemmeside – er som en billboard, alle forbipasserende ignorerer.

Hvem kan bruge rich snippets?

Det kan alle med en hjemmeside og lille smule teknisk forståelse (eller et SEO-bureau eller en SEO-konsulent i ryggen). 

Oftest vil det dog give mening at vælge type af rich snippet ud fra dig selv som afsender og dermed din målgruppe. For eksempel vil det give mening for en webshop at have produktanmeldelser og priser i sine søgeresultater, hvor det for en informationstung side vil give mening at have eksempelvis og indholdsfortegnelser i deres rich snippets. 

Hvordan implementerer man rich snippets?

Det korte svar er struktureret data, som i korte træk er scripts i din kildekode, der hjælper Google med bedre at forstå konteksten af dine søgeresultater. Google oversætter så den strukturerede data til visuelle uddrag for at skyde dem ud i søgeresultaterne.

Dog er struktureret data ikke garanti for et rich snippet – i sidste ende er det Google selv, der afgør, om dit uddrag bliver vist. Derudover er det vigtigt at overholde Googles retningslinjer for brug af struktureret data, hvis du vil gøre dig forhåbninger om de eftertragtede udvidede uddrag.

Hvis du ikke er en kodeknuser, så fortvivl ej. Der findes et hav af forskellige hjælpeværktøjer, der kan hjælpe dig med at generere fejlfri struktureret data. I mit indlæg om SEO-tools nævner jeg blandt andet Schema Markup Generator, som du blot kan fodre med input, som så bliver oversat til scripts, som Google kan læse.

Bruger du Google Chrome, kan du også hente Chrome-udvidelsen Schema Builder for Structured Data, som udover at kunne hjælpe dig med at generere struktureret data også kan læse, om du har eksisterende struktureret data sat op på din side.

Når du har genereret dit script, kan du med fordel teste det i Googles testværktøj for at identificere eventuelle fejl. Derefter kan du implementere dit script på din hjemmeside – enten via Google Tag Manager, via et plugin på din hjemmeside eller direkte i din kildekode eller page builder. Så længe scriptet ender i <head>-sektionen af din hjemmeside, er du godt på vej til flere klik på dine søgeresultater.

Rigtig god fornøjelse med at implementere rich snippets på din hjemmeside. Er du stadig i tvivl om hvordan, så tøv ikke med at kontakte Webamp.

Ofte stillede spørgsmål om udvalgte uddrag

Hvad er rich reviews?

Rich snippets – eller udvalgte uddrag – er supplerende information i søgeresultaterne. De giver mere synlighed i søgeresultaterne og øger dermed chancen for klik.

Hvordan implementerer man rich snippets?

Det gør man via struktureret data – scripts i din kildekode, der hjælper Google med bedre at forstå konteksten af dine søgeresultater. 

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.

  • Webamp ordbog

    SEA (Search Engine Advertising)

    PPC
    Søgemaskineannoncering – eller bare SEA – er en næsten uundværlig del af din digitale strategi, hvis du vil have succes på nettet.
  • Webamp ordbog

    SEM (Search Engine Marketing)

    PPC, SEO
    Vil du gerne være synlig på Google? Kom frem i søgeresultaterne med SEM!
  • Webamp ordbog

    Rich snippets

    SEO
    Rich snippets giver mere synlighed i søgeresultaterne og øger chancen for klik. Læs mere om rich snippets.
  • Webamp ordbog

    KPI (Key Performance Indicator)

    Marketing
    Her får du en skarp forklaring på hvad KPI’er er og en grundig guide til, hvordan du kan implementere KPI’er i din virksomhed.
  • Webamp ordbog

    Keyword stuffing

    SEO
    Hvad er keyword stuffing? Påvirker det SEO positivt eller negativt? Læs meget mere her.
  • Webamp ordbog

    Rank tracker

    SEO
    En rank tracker bliver ofte brugt indenfor søgemaskineoptimering. Læs meget mere om det famøse værktøj lige her.
  • Webamp ordbog

    SEO keywords

    SEO
    SEO og keywords er direkte forbundet, når det kommer til en god SEO-strategi. Læs hvordan du finder de rigtige SEO keywords her.
  • Webamp ordbog

    Marketingstrategi

    Marketing
    En god marketingstrategi er datadrevet – og udarbejdes på baggrund af både interne og eksterne analyser.
  • Webamp ordbog

    SEO-strategi

    SEO
    I dette indlæg får du en forståelse af, hvordan du opretter og eksekverer en effektiv SEO-strategi, der kan mærkes på bundlinjen.
  • Webamp ordbog

    Ankertekster

    SEO
    Er du i tvivl om, hvordan du skal skrive dine ankertekster? Selvom ankertekster ikke indeholder mange ord, har de stadig stor betydning for din SEO.
  • Kig i vores ordbog

    Alle

    Få en forståelse for diverse marketing-begreber i vores ordbog.

Vi gør os i glade kunder!

Vi elsker vores kunder, og vi elsker at få feedback!

Vi er Google Partner