Webamp guide
Webamp / Academy / Hvad er PR – og hvorfor er det altafgørende for din virksomhed?

Hvad er PR – og hvorfor er det altafgørende for din virksomhed?

Hvad er PR? Du har sikkert hørt om det, men ved du egentlig, hvad det betyder, og hvor vigtigt det er for din virksomhed? PR er virksomhedens omdømme udadtil, der styrkes gennem arbejdet med interne og eksterne relationer – derfor er PR alfa omega for dit brands troværdighed.

Vil du have hjælp til at styrke din virksomheds PR?Webamp er et ambitiøst og datadrevet digitalt marketingbureau, der specialiserer sig i at skabe online success. Kontakt os for at få hjælp med at styrke din virksomheds arbejde med PR.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 11. maj. 2023

Opbyg og styrk din brandværdi med PR (Public Relations)

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Eller er det? I arbejdet med PR er positiv omtale et bærende element, da virksomhedens omdømme og relationer kan koste i kroner og ører.

Forkortelsen PR står for Public Relations og er en særlig kommunikationsdisciplin, som har til formål at styrke virksomheders omdømme blandt omverdenen. For at skære det helt ind til benet kan PR forklares som omdømmepleje for en virksomheds brandværdi.

Men hvorfor er det så vigtigt at arbejde med PR? Svaret er egentlig ret simpelt. Du skal arbejde med PR i din virksomhed for at samle på de loyale kunder og give et godt førstehåndsindtryk af dit brand til nye mulige kunder.

Det er dyrt for en virksomhed at erhverve sig nye kunder, og derfor er det vigtigt at have en høj kundeloyalitet, som kan skabes ved den rette PR. Troværdighed og en virksomheds omdømme er også nødvendigt at arbejde med i forhold til at indfange og fastholde nye kunder.

På de digitale markedsføringsplatforme er konkurrencen om kundernes opmærksomhed benhård. Derfor handler det om at vise kunderne, at du kan levere værdi. Med reklamer prøver virksomheder at fange mulige kunders opmærksomhed. I arbejdet med PR gælder det om at gøre sig fortjent til samme opmærksomhed – og får man det denne vej, opbygger det langt mere tillid hos kunderne!

Gode grunde til at praktisere PR

Er du stadig i tvivl om arbejdet med PR virkelig er så vigtigt? Her får du 5 hurtige, der forhåbentligt kan overbevise dig om, at PR er et kerneled for din virksomheds brandstrategi og omdømme.

1) PR er gratis

Arbejdet med PR er generelt gratis – men udeladelse af PR kan blive en dyr affære. Med PR bygger du tillid og troværdighed for dit brand uden at hive den store pengepung frem, og i sidste ende kan det blive en lukrativ investering for din virksomhed.

2) PR komplementerer dine markedsføringsaktiviteter

Virksomheder i samme branche konkurrerer om samme opmærksomhed. Men i modsætning til reklamer, der nogen gange kan virke anmassende, tiltrækker PR folks opmærksomhed. Hvordan? Ved at levere værdi. Derfor giver det god markedsføring at have styr på sin PR.

3) PR kan mindske kriser

For mindre virksomheder, der er afhængige af positiv mund-til-mund omtale, kan vrede kunder være altødelæggende. Det tager nemlig lang tid at opbygge et stærkt og troværdigt brand, men desværre skal der ikke meget til for at ødelægge det. PR kan være et vigtigt værn mod medarbejderrelaterede skandaler, defekte produkter eller potentielle retsager og mindsker, at virksomheden ikke ender ud i en såkaldt shitstorm.

4) Skru op for synligheden af dit brand

Får du positiv omtale i nyhedsmedier, blogs, anmeldelser eller andre steder, så husk at del det! Hermed vil du få mere eksponering, og mulige kunder vil få øget kendskab til dit brand samt danne sig et godt førstehåndsindtryk af din virksomhed.

5) PR er et langsigtet spil

Så længe du bliver ved med at gøre opmærksom på dig selv, skal du nok få omtale. Men det kan godt tage lang tid. Rom blev ikke bygget på én dag og det samme gælder for dit brand og andres kendskab hertil. Det vigtigste er bare, at du har noget relevant at fortælle, og hvis du ikke kan komme på noget nyt, må du tænke ud af boksen.

SEO giver din virksomhed troværdighed

SEO er måske ikke det første, der popper op, når du tænker på PR. Men faktisk er der ikke så langt fra de to. SEO står for Search Engine Optimization og har til formål at placere en hjemmeside så højt op i søgeresultaterne på Google som muligt.

Derfor er SEO og PR lidt to sider af samme sag. PR handler om at håndtere kommunikationen mellem mennesker og medier og fortælle virksomhedens historier og værdier. På den måde fanger man større mediers opmærksomhed, så virksomheden bliver mere synlig og får øget trafik.

Selvom SEO overordnet er fokuseret på søgemaskinerne, gælder det også om at have nyhedsværdi, troværdighed og autoritet som centrale elementer. I dag tænker SEO-specialister nemlig primært på mennesket frem for maskinen, da SEO, ligesom PR, skal få virksomheden til at fremstå autentisk og oprigtig.

Desuden er der en direkte synergi mellem PR og SEO. Omtale i nyhedsmedier og en øget interesse på sociale medier kan generere links til din hjemmeside, som vil sende autoritets signaler til Google, som kan øge dine organiske placeringer. Denne disciplin går også under navnet linkbuilding.

Omvendt kan SEO også påvirke din PR, da journalister og lignende ofte researcher på søgemaskinerne. Dermed kan bedre placeringer ende ud i bedre PR.

Få hjælp til at styrke din virksomheds brandværdi

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan din virksomhed kan skabe øget positiv omtale omkring dit brand? Som marketing- og SEO-bureau er vi eksperter i at gøre virksomheder synlige på nettet – og på den måde øge kendskabet til dit brand hos potentielle kunder og nyhedsmedier.

Vores specialister er desuden eksperter i linkbuilding, tekstforfatning og Google Analytics, så du kan få større eksponering og omtale, der på sigt vil styrke din brandværdi.

Kontakt Webamp  70 60 50 28 eller info@webamp.dk og hør, hvordan vores specialister kan hjælpe med at opbygge dit brand.

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.