Facebook annoncering
Webamp / Academy / “Boostede opslag” vs. Facebook annoncer

“Boostede opslag” vs. Facebook annoncer

Det er efterhånden en del år siden, at organisk indhold var tilstrækkeligt for at kunne nå de brugere, der havde liket din Facebookside. Ligesom dig, er Facebook også interesseret i at tjene penge, og det er i langt de fleste tilfælde blevet nødvendigt at kaste penge efter dine opslag, hvis du vil sikre, at dine følgere og andre brugere ser dem. Facebook tilbyder to betalte værktøjer, som hjælper dig med at nå ud over din nuværende følgerskare: Boost og annoncering. Men hvad er forskellen mellem de to værktøjer? Det kigger vi nærmere på i dette blogindlæg.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 12. dec. 2022

Hvad er et “boostet opslag”?

Boost er en funktion, som bruger penge på at promovere et eksisterende opslag på din tidslinje. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendskab med markedsføringsmetoderne på Facebook, er boost funktionen et godt sted at starte, da det klart er det nemmeste værktøj at benytte. Den har nemlig langt færre tilpasningsfunktioner og kan igangsættes uden bruge af en annonceadministrator, hvilket du skal bruge til at oprette en Facebook annonce – men det vender vi tilbage til senere.

Det eneste, du skal tage stilling til er:

  • Den ønskede målgruppe.
  • Det maksimal budget for hele kampagnen.
  • Hvilken periode din annonce skal køre.

Funktionen har til formål at øge synligheden samt engagementet for det enkelte opslag og dermed skabe brand awareness. Når du booster et opslag fra din side, bliver det vist som en annonce i dine følgeres og potentielle følgeres nyhedsfeed. Facebook vil automatisk søge at præsentere det for brugere, som kan have interesse i at like, kommentere og dele dit opslag.

Boost funktionen er altså nyttig, når dit primære mål er at øge synligheden og skabe engagementet på et opslag. Det kan eksempelvis være på en vigtig opdatering, nyhed eller særlig kampagne, som din virksomhed launcher. Hvis dit opslag er relevant, kan du være heldig, at det konverterer dine følgere til kunder – men konverteringer er ikke det primære formål med at booste.

Øget brand awareness og engagement på din Facebookside lyder som et godt udbytte. Det kan ligefrem være fristende at booste hvert eneste opslag fra din tidslinje – det anbefaler vi dog ikke. Markedsføring på Facebook handler om at skabe en fin balance mellem at opfordre til engagement og at være synlig uden at mætte dine følgeres nyhedsfeed, så de bliver trætte af dig.

Hvad er en Facebook annonce?

Facebook annoncer er på mange måder det bedre alternativ til boost funktionen. Dette værktøj er langt mere kraftfuldt og specificeret, og i langt de fleste tilfælde vil en Facebook annonce derfor overgå et boostet opslag.

Facebook annoncer oprettes i Facebook Ads Manager, som du finder via Facebook Business Manager, hvor du i højere grad har mulighed for at tilpasse dine annoncer ud fra forskellige målsætninger. Det kan eksempelvis være, at du gerne vil øge trafikken på din hjemmeside, skabe flere salg i din webshop eller få flere til at skrive sig op til dit nyhedsbrev. Hvis du er interesseret i at læse mere om Facebook Business Manager, og hvordan du opretter en annonce eller kampagne herinde, kan du læse vores guide til Facebook Business Manager.

Forskellen på “boostede opslag” og Facebook annoncer

Da der er forskel på resultatet af at booste et opslag og at oprette en annonce, er det en god idé at fastsætte nogle specifikke målsætninger for din annoncering, før du igangsætter den. Nogle målsætninger kan indfries ved at benytte boost funktionen, mens andre kræver at der oprettes en annonce.

Trods boost funktionen er nem at benytte, er det ikke altid den mest relevante. Det er primært relevant at booste, når du søger at skabe synlighed og engagement blandt brugere. Søger du derimod at skabe konverteringer, bør du benytte Facebook annoncering.

Forskellene på annoncer og at booste et opslag er bl.a.:

Annonceplaceringer
Når du booster et opslag, kan du placere dit opslag på Facebooks feed på tablet og computer samt på Instagram.
Med Facebook Ads kan du vælge at placere annoncen som en side annonce i Facebooks feed, som Messenger annonce, på Instagram feed eller stories og i Audience Network.

Annoncemålsætninger
Når du booster et opslag, er dine målsætninger primært begrænset til at fokusere på kliks til dit website, interaktioner på din side og promovering af din virksomhed.
Med Facebook annoncering har du adgang til det fulde annonce system, som giver mulighed for at vælge mellem specifikke målsætninger. Det kan eksempelvis være at generere leads og salg eller at promovere en app.

Kontrol over annonceindhold
Med Facebook annoncering har du derimod mulighed for at tilpasse din annonce specifikt til dine målsætninger. Du kan eksempelvis lave karrusel annoncer, specifikke beskrivelser eller en handlingsknap, som får flere fra din målgruppe til at udføre en handling. Alt dette er funktioner, som ikke er tilgængelige med boost funktionen.

Avancerede målretningsindstillinger
Når du booster et opslag, kan du segmentere på baggrund af interesse, alder og køn.
Med annoncering har du adgang til mere avancerede målgruppe typer baseret på interessere eller positioner i virksomheder.

Gode grunde til at fravælge “boost af opslag”

Boost funktionen har et par gode egenskaber, og den er særligt relevant, hvis du vil skabe større synlighed og interaktion for dit opslag. Den præsterer dog typisk dårligere end annoncer på alle andre målepunkter, hvilket ikke gør den til det bedre valg, hvis du vil fokusere på kliks, værdi af annonce budgettet og ROI. Hvis du ønsker at konvertere dine leads til et salg, bør du derfor i stedet bruge tiden på at skabe relevante og gode kampagner i Facebook Ads Manager.

Hør nærmere om annoncering på SoMe

Hvis du ikke har tiden til at sætte dig ind i det mere avancerede værktøj Facebook Business Manager, eller bare godt kunne bruge en sparringspartner i oprettelsen af kampagner på Facebook, skal du ikke tøve med at kontakte os. Webamp er et ambitiøst og datadrevet digitalt marketingbureau, der specialiserer sig i at skabe online succes. Vi kan hjælpe med både annoncering på Google, Instagram og yderligere SoMe marketing.

Book en SoMe performance analyse og bliv klogere på, hvordan jeres nuværende markedsføring! Har du behov for hjælp, kan du altid kontakte Webamp på 70 60 50 28 eller info@webamp.dk.

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.