E-mail marketing
Webamp / Academy / 10 tips: Få succes med email marketing

10 tips: Få succes med email marketing

Vil du have success med email marketing, men ved du ikke hvordan? Nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer, og email marketing består af flere vigtige dele, der alle skal tages hensyn til, før det bærer frugt.

Lad Webamp lave email marketing, der skaber resultater for din virksomhed. Kontakt os i dag og få vores specialister til at hjælpe dig.

Webamp Teamet
· Specialist
Sidst opdateret: 12. dec. 2022

Hvorfor skal man bruge email marketing?

Email marketing er et af marketingsfolkenes ældste arbejdsredskaber. Det betyder dog ikke, at email marketing er “outdated”. Tværtimod faktisk. Der er tre gange så mange mailkonti, som der er profiler på Facebook og Twitter tilsammen. Derfor lever emails stadigvæk i bedste velgående og er en effektiv strategi til at konvertere leads til kunder.
Det er dog lettere sagt end gjort at få lov til at sende emails til folk, og det er faktisk kun første skridt på vejen til til en succesrig email marketing-strategi. Faktisk er det også i høj grad de mails, du sender efterfølgende, der skaber værdi på den lange bane.

Derfor får du her 10 tips til at gøre din email marketing mere effektiv hele vejen rundt.

1. Definer din målsætning

Noget af det allerførste, du skal gøre, er stille dig selv spørgsmålet : “Hvorfor skal jeg overhovedet bruge email marketing?”. Hvis du ikke har et mål med at bruge email marketing, opnår du heller ikke de resultater, du ønsker.

Derfor skal du træde et skridt tilbage og overveje, hvad din målsætning med email marketing egentlig er. Det kan f.eks. være at:

  • Være “top of mind”, så din virksomhed er den første, dine kunder tænker på, når de har brug for hjælp eller skal finde en foretrukken samarbejdspartner.
  • Uddanne potentielle kunder og opbygge tillid, så de opdager, at du er den bedst kvalificerede samarbejdspartner på markedet.
  • Påminde eksisterende kunder om at bruge dine produkter eller services.

Når du er sikker på dit mål med at bruge email marketing, vil det også være lettere at definere din målgruppe og optimere dine emails, så de understøtte dine mål.

2. Find den rette balance mellem information og salg

Når du sender emails til kunder, er det vigtigt, at du finder den rigtige balance mellem information og salg. Det kan godt friste lige at sende potentielle kunder et godt tilbud med på vejen, men du må ikke overøse dem med tilbud. Først skal du opbygge tillid til dem f.eks. via content marketing.

En god tommelfingerregel er, at dine email skal bestå af 90% information og 10% salg. På den måde skræmmer du ikke dine leads væk, før de har lært din virksomhed at kende.

3. Sørg for at der er sammenhæng mellem opt-in teksten og selve nyhedsbrevet

Man skal holde, hvad man lover. Det har du nok hørt før, og det gælder også, når du laver email marketing. Derfor skal der være en sammenhæng mellem det, der står på siden, hvor modtageren signer sig op til at få emails fra dig, og det dine emails rent faktisk indeholder. Hvis det ikke er tilfældet, mister du tilliden til dine kunder.

Herudover stiller GDPR-forordningen nogle krav til, at du kun sender indhold, der relaterer til de emner, der er beskrevet i opt-in teksten i dine emails.

For at etablere et tillidsbånd mellem dig og kunden, er det derfor bedst at være så specifik i opt-in teksten som muligt. Fortæl modtageren helt præcis, hvad de kan forvente, når de modtager emails fra dig og gerne hvor ofte, det cirka vil ske.

4. Giv dine emails en engageret emnelinje

Selvom potentielle kunder har signet sig op til at modtage dine emails, er det langt fra sikkert, at de åbner dem. For at få en høj åbningsrate gælder det derfor om at gøre emnelinjen interessant. Dit job er at overbevise modtageren om, at de skal bruge 10-30 sekunder af deres liv på at læse din email.

Men hvordan gør du så lige det?

  • Først må du gøre det klart, hvad modtageren får ud af din email. Du kan f.eks starte din emnelinje med: “Få det bedste..”, “lær alt om..” eller “gå ikke glip af”.
  • Gør dine emails personlige, så de fremstår relevante for den enkelte modtager.
  • Vær klar i spyttet. Ment på den måde, at du ikke skal pakke dine budskaber ind i floskler og udtryk, der er svære at afkode. Tal i stedet lige ud af posen, og hold dine emnelinjer under 50 tegn.
  • Lav en A/B-test til at teste forskellige versioner af din emnelinje af på en mindre gruppe af dine modtagere for at se, hvad der virker.

5. Lav en call-to-action

Hvad skal der ske, når modtageren så rent faktisk har åbnet din email? Hvilken handling vil du have dine modtagere til at udføre? Det er spørgsmål, som er vigtige at stille sig selv, hvis man vil bruge email marketing til at generere nye leads.

Du skal derfor gøre det tydeligt, hvad modtagerens næste skridt skal være. Skal de udfylde en formular? Læse et blogindlæg eller købe et produkt i din webshop? Du skal udpensle, hvad du vil have kunden til med en tydelig call-to-action.

6. Hold email design og tekst simpelt

Emails bliver vist meget forskelligt afhængigt af, om man bruger iPhone, Gmail, Outlook eller én af de mange andre mailudbydere, der findes. Derfor skal du sørge for at holde dit design og tekst så simpelt som muligt, så du kommer igennem med dit budskab, og det ikke går tabt i et dårligt design og indviklede sætninger.

7. Skriv alt-tekster til dine billeder i emails

Alt-tekster til dine billeder er alfa omega. En alt-tekst er en alternativ tekst, der beskriver et billede og kan indtastes i de fleste email-platforme og marketingsystemer.

Grunden til at du skal have alt-tekster er, at det kun er en del af dine modtagere, der får mulighed for at se billederne. Nogle har nemlig slået billedvisning fra som standard, og den enkelte bruger skal derfor selv foretage en aktiv handling for at få dem vist.

Har du derfor både tekst og billeder i din mail, skal du beskrive, hvad der er på billederne. Ellers kan der være mærkelige hvide felter i mailen, der forvirrer modtageren.

8. Gør det let at framelde sig dine emails

Email marketing har i årenes løb fået et lidt blakket ry og med god grund. Selvom det faktisk er et brud på markedsføringsloven og GDPR-forordningen, sender alt for mange virksomheder emails uden, at modtagerne har givet lov. Og lige så mange virksomheder gør det svært for modtagerne at framelde sig deres emails.

Selvom man kunne tro, at det er bedst at fastholde modtagerne for enhver pris, vil folk kun blive mere sure og frustreret over din virksomhed, hvis de gerne vil framelde sig dine emails, og ikke let kan gøre det. Du risikerer desuden også at blive sortlistet som spammer hos de store email-klienter som Gmail og Outlook.

Derfor skal du altid gøre det let for dine modtagere at framelde sig ved at lægge et link i bunden af mailen, hvor der eksempelvis står “frameld alle emails”.

9. Test, test og mere test!

Noget af det bedste du kan gøre, når du laver email marketing er at teste løs på alle parametre. Allerførst skal du teste teknikken. Ser din mail ud, som den skal? De fleste moderne email-platforme har testfunktioner indbygget, så du kan se, hvordan din emails ser ud i henholdsvis Iphone, Gmail og Outlook.

Næste skridt er at teste hvilket tidspunkt, du opnår mest engagement på dine udsendte emails. Du kan f.eks. teste, om det påvirker åbningsraten, hvis du sender emails ud inden eller efter frokost.

Endelig skal du teste indholdet. Det betyder ikke bare emnelinjen som beskrevet tidligere. Du skal også teste hvilke call-to-actions, der virker, samt hvordan det påvirker åbningsraten, hvis du ændrer navnet på afsenderen.

10. Husk lovgivningen om email marketing

De fleste har styr på spam-reglerne, når de laver email marketing. Alligevel kommer der hele tiden nye sager og indskærpelser, så det gælder om at overholde reglerne, så man ikke kommer i Forbrugerombudsmandens søgelys.

BONUS: 3 typer emails, der virker

E-mailmarketing konverteringFor at få success med email marketing skal du sørge for at følge kunden på de forskellige stadier af købsrejsen. Dine emails skal både være relevante og interessante for modtagerne og give mening i forhold til tidspunktet, de modtager dem på. Derfor kan det være en god idé at se din email marketing-strategi fra et helikopterperspektiv og inddele din email marketing i 3 kategorier:

  • Velkomstmails:
    Med velkomstmails kan du etablere en relation til kunden. Det er på den måde, at du får introduceret dit brand og fortæller kunden hvilket næste skridt, de skal tage. Velkomstmails har en rigtig høj åbningsrate, og derfor skal du lægge dig selen for at skabe den bedst mulige velkomstmail. Det er nemlig her, at dine modtagere er allermest modtagelige – og det skal du udnytte!
  • “Færdiggør dit køb”-emails:
    Hvis en kunde har lagt en vare i kurven og efterfølgende har forladt hjemmesiden uden at købe det, kan du sende dem en påmindelse over mail om, at de skal huske at færdiggøre deres køb. Du kan også bruge denne type mail til at minde kunden om de produkter, de aldrig fik købt.
  • Opfølgende emails efter køb:
    At kunne holde på sine kunder er kernen i en veldrevet forretning. Derfor er det vigtigt at holde fast i relationen til kunden efter, de har foretaget deres første køb. Det kan gøres på mange måde bl.a. ved en opfølgende email, der f.eks. siger “tak for køb”, en mail der spørger kunden om deres købsoplevelse eller en mail der anbefaler relaterede produkter.

Få vores specialister til at stå for din email marketing

Vil du skabe success med email marketing? Få hjælp fra vores specialister og send emails ud, der faktisk virker.

Skriv til os i kontaktformularen eller send os en mail på info@webamp.dk. Du kan også ringe til os på tlf. 70 60 50 28, så står vi klar til at hjælpe dig med din email marketing.

Bliv endnu klogere, og øg din online tilstedeværelse

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Bliv klogere i Webamp Academy.