Webamp søger WordPress-haj på deltid (10-20 timer ugentligt)

Brænder du for webdesign og digital marketing?

Webamp er i rivende udvikling. Vi søger en studentermedhjælper, der er dygtig nok til at blive kastet direkte ind, for at hjælpe vores web-designer med diverse ad hoc-opgaver i WordPress. Derfor er et solidt kendskab til WordPress et krav.

Du kommer til at arbejde tæt med vores web-designer, og skal assistere vores afdeling i udvikling og udarbejdelse af hjemmesider. Du får ansvar for en lang række alsidige design-opgaver, der vil udvikle dine WordPress evner.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Arbejde med content i WordPress
  • Opsætning af hjemmesider i WordPress
  • Oprette landingssider
  • Konverteringsoptimering
  • Generel søgemaskineoptimering
  • Ad hoc-designopgaver

Om dig

Vi er på udkig efter en kreativ og idérig ildsjæl med webdesigner flair, der brænder for at skabe brugervenlige, men samtidigt opsigtsvækkende hjemmesider.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, og elsker at lære.

I din ansøgning må du meget gerne vedhæfte både links og/eller pdf-filer på tidligere hjemmesider.

Vi forventer, du har kendskab til

  • WordPress
  • Basis CSS/HTML

Din uddannelse er ikke et vigtigt kriterie. Vi bedømmer dig ud fra hvem du er, din erfaring samt de resultater, du har skabt med søgemaskineoptimering.

Hvem er vi?

Vi er et webbureau bestående af et ungt team med både fuldtids- og deltidsansatte med ekspertise i web-udvikling og marketing på digitale platforme. Vi har eksisteret i to år og har adresse på Esromgade i København N. Vi har kunne præsentere sorte tal på bundlinjen fra dag ét af.

Som webbureau tilbyder vi vores kunder søgemaskineoptimering, AdWords, annonceringer på diverse sociale medier samt at få designet hjemmesider.

Vi stræber efter at være blandt de dygtigste web-bureauer i Danmark inden for webdesign og online markedsføring.

Vi lever af en sund tankegang, der siger, at vores succes ligger hos vores kunder. Har vores kunde en succes på nettet, så kan vi med rette betragte det som en succes hos os.

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Nicolai Vittrup på mail nv@webamp.dk eller på telefon 7060 5028.

Praktiske oplysninger om stillingen

Sted: WEBAMP ApS, Esromgade 15, 2200 København N

Opstart: Hurtigst muligt

Stilling: 10-20 timer ugentligt

Løn: Efter kvalifikationer

Praktisk info

Webamp ApS
Esromgade 15
2200 København N
70 60 50 28



Ring mig op, tak!

Ring til os 70 60 50 28

Ring til os
70 60 50 28


Skriv til os
hej@webamp.dk